Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede torsdag VLAK-regeringens finanslovsforslag for 2019.
Finanslovsforslaget er det sidste inden næste folketingsvalg, som skal finde sted om under et år.
Følg finanslovsforhandlingerne for 2019 her
Vi samler alle historier fra forløbet om finanslovs-forhandlingerne på denne temaside.
Her er nogle reaktioner:
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse:
- Det er visionsløst, at den stærkere danske økonomi ikke afspejles i regeringens finanslovsforslag for uddannelserne. Der er intet økonomisk belæg for at vente til 2022 med at føre besparelserne tilbage til sektoren.
Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, i en pressemeddelelse:
- Regeringens finanslovsudspil er et plaster på såret, der slet ikke dækker de stigende udgifter til flere ældre og børn de kommende år.
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE), i en pressemeddelelse:
- Regeringen har valgt at fortsætte sin sparekurs på uddannelser. Siden Lars Løkke Rasmussen kom til i 2015, er der sparet år efter år. De samlede besparelser løber op i 4,3 milliarder kroner. Det får store konsekvenser for hver enkelt skole og vil ramme alle elever.
Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen (IDA), i en pressemeddelelse:
- Der mangler langsigtet tænkning og visioner for klimaet i finansloven.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, i en pressemeddelelse:
- Regeringen skal roses for fokus på ensomhed. Mennesker med handicap er langt mere ensomme end andre. Eksempelvis oplever flere mennesker med psykiske lidelser meget ofte at være uønsket alene. Lad os afsætte flere midler, så indsatsen også kan gælde mennesker med handicap.
Lars Storr-Hansen, administrerende direktør Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse:
- Vi er meget kede af, at regeringen ikke gør op med omprioriteringsbidraget før i 2022, som er en meget lang tidshorisont i dansk politik. Økonomien på erhvervsskolerne er allerede mere end stram. Og Dansk Byggeri frygter, at besparelserne går ud over næste generation af faglærte.
Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, i en pressemeddelelse:
- I mange år har man reguleret folkepensionen mindre end den generelle lønudvikling på grund af det årlige bidrag til satspuljen. Det har øget uligheden mellem de erhvervsaktive og de pensionister, der kun har folkepension og ATP.
Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, i en pressemeddelelse:
- Vi når ingen vegne uden mange flere elbiler på vejene, og derfor skal regeringen blandt andet sænke afgiften på grønne firmabiler. Det skal ske fra nytår - der er ingen grund til at vente. Og jeg kan godt blive nervøs for, om der er sat penge af til dét.
Per Christensen, formand for 3F, i en pressemeddelelse:
- Finanslovsforslaget leverer absolut intet på de felter, der er afgørende for 3F's medlemmer: En målrettet satsning på erhvervs- og efteruddannelser, imod social dumping og for et bedre arbejdsmiljø samt et økonomisk løft på dagpengene.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse:
- Hvis vi skal standse tilbagegangen for vores natur, så er det fuldstændigt afgørende, at der kommer en samlet og koordineret indsats, som sikrer tilstrækkeligt med store sammenhængende naturområder. Derfor er det utrolig positivt, at der nu for alvor ser ud til at komme handling bag ordene om naturmål fra regeringsgrundlaget.
Mona Striib, FOA's formand, i en pressemeddelelse:
- Rundt om i Danmark sidder kommunalbestyrelser og byråd og kæmper med brutale nedskæringer på velfærden for at leve op til regeringens stramme økonomistyring. Så klinger det unægtelig hult, når Kristian Jensen og co. varmt fortæller om alle de gode gaver, de vil drysse ud over velfærden.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank, i en skriftlig kommentar:
- VLAK's tilkendegivelser om flere penge til offentlig velfærd gør, at jeg frygter, at vi havner i en valgkamp som den i 2005, hvor Fogh gik til valg på 30 milliarder kroner mere til velfærd. Det medvirkede til at skrue danskernes forventninger op til den offentlige service. I de følgende år skred det offentlige forbrug. Det var ikke godt for dansk økonomi.
Karsten Dybvad, Dansk Industris administrerende direktør, i en pressemeddelelse:
- Den absolut største udfordring i dag for danske virksomheder er manglen på medarbejdere over hele landet. Så det sidste, vi har brug for lige nu, er en finanslov, der øger de offentlige udgifter markant og dermed trækker arbejdskraft væk fra virksomhederne.
Henning Thiesen, formand for Djøf, i en pressemeddelelse:
- Det (at omprioriteringsbidraget på to procent på uddannelserne skal videreføres frem til 2022, red.) er kortsigtet og kommer helt uundgåeligt til at påvirke udbuddet og kvaliteten af uddannelserne negativt.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, i en pressemeddelelse:
- At folkeskolen endnu engang ikke bliver tilført de nødvendige ressourcer i regeringens finanslovsudspil, er helt uforståeligt. Generelt er folkeskolen ramt af de massive besparelser, der er gennemført. Siden 2009 er der blevet 15 procent færre lærere, mens elevtallet kun er faldet med fire procent.
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, i en pressemeddelelse:
- Finansminister Kristian Jensen siger, at den danske økonomi er bundsolid. Hvis han mener, hvad han siger, burde han have tænkt mere på børnene i folkeskolen. Velfungerende folkeskoler i hele Danmark er vigtigere end billigere strøm i sommerhusene.
/ritzau/
