Med uddannelsesminister Søren Pind (V) i front foreslår regeringen et helt nyt bevillingssystem, der skal fordele pengene til de videregående uddannelser og afskaffe taxametermodellen.
Uddannelsesinstitutionernes økonomi skal fremover være direkte afhængig af, om de studerende kommer hurtigt igennem studiet. Men lige så vigtigt skal fremover være, at der ikke går for længe, før de kommer i job efter endt eksamen.
Den nye model (Se pressemeddelelse og udspil her) indfører blandt andet et såkaldt kvalitets- og resultattilskud, som skal udgøre ti procent af det samlede beløb, som universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier får. I 2016 lød det på omkring 13 milliarder kroner i alt.
De fulde 10 procent bliver kun udbetalt, hvis de studerende ikke er mere end tre måneder forsinket på både bachelor- og kandidatniveau. Og hvis dimittendernes ledighed ikke er højere end den erhvervsaktive del af befolkningen generelt.
Den nye model skal ifølge Søren Pind gøre op med et system, hvor uddannelser har kunnet spekulere i at øge optaget for på den måde at få flere penge ind.
- Det kan man betegne mere eller mindre sympatisk alt efter, hvordan man ser på det. Man kan også bare kalde det at indrette sig, siger han til Politiken.
- Men der har vist sig at være en række uhensigtsmæssigheder. En af dem er spørgsmålet, om kvaliteten kan følge med. Det er et åbent spørgsmål.
Nyt grundtilskud
Et nyt grundtilskud på 20 procent af de samlede bevillinger skal ifølge ministeren give institutionerne større ledelsesrum til at tænke langsigtet. Tilskuddet skal justeres hvert fjerde år og kunne skrues op og ned i størrelse og indhold alt efter, om institutionerne lever op til aftalerne
De resterende 70 procent skal stadig tildeles ud fra, hvor mange studerende uddannelserne får igennem.
Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, siger til Berlingske, at han ikke har kunnet få noget overblik over, hvordan udspillet vil påvirke de enkelte uddannelsesinstitutioner.
- Det er et nulsumsspil, så man må formode, at når der er nogle, der får flere penge, er der andre, der taber penge på det, siger han som forklaring på, at han ikke kan mønstre det store "begejstringsudbrud" eller det modsatte.
- Men det ser i det store hele fornuftigt og meningsfuldt ud, tilføjer han. Studerende: Nej til fokus på nyuddannedes jobsucces Det er en faglighed i top, der i sidste ende kommer til at sikre nyuddannede beskæftigelse, siger studerende. - Beskæftigelse skal ikke reguleres gennem uddannelsespolitikken, siger Sana Sahin Doost, som er forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd. - Det skyldes, at der er en masse usikkerheder, når det kommer til beskæftigelse, som uddannelsesinstitutionerne ikke har nogen indflydelse på. Hun nævner eksempelvis konjunkturer, men også virksomhedernes villighed til at ansætte nyuddannede. - Man skal sikre, at kernefagligheden er i top. Det er jo det, der kommer til at sikre os beskæftigelse, siger hun. Modsat de studerende mener Dansk Erhverv, at et beskæftigelsesparameter er positivt. - Det har vi været fortalere for længe, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen. - Som det har været ind til nu, har uddannelserne ikke haft nogen tilskyndelse til at tænke hverken kvalitet eller hvorvidt de studerende kan få et job bagefter. Det får de med den her model, siger hun. Røde partier om tilskuds-udspil: Kortere studietid er ikke lig kvalitet Socialdemokratiet kommer, som det ser ud torsdag, ikke til at lægge stemmer til regeringens udspil om et nyt bevillingssystem til de videregående uddannelser, siger uddannelsesordfører Mette Reissmann (S): - I forvejen har vi en fremdriftsreform, hvor vi regulerede hastigheden på, hvor hurtigt man skal færdiggøre sin uddannelse. Så jeg undrer mig over, at man skal dobbeltstyre i det her udspil også. Med hensyn til at belønne for at dimittender kommer i beskæftigelse, så ligger det lidt uden for institutionens sfære. Så det er vanskeligt at se for mig, hvordan de skal opfylde den opgave. Mette Reissmann understreger, at hun er utilfreds med at blive inddraget for sent i processen, og derfor udtaler hun sig overordnet. Også De Radikale er skeptiske overfor forslaget, siger Sofie Carsten Nielsen, tidligere uddannelsesminister og nuværende uddannelsesordfører, i en kommentar. - Søren Pind (uddannelsesminister, red.) lovede et system, der ville give bedre kvalitet. Men kvalitet er altså ikke nødvendigvis lig med hurtig gennemførsel og gode beskæftigelsesmuligheder, siger Sofie Carsten Nielsen. Også SF er skeptisk overfor forslaget. Enhedslisten mener, at regeringens udspil er helt forfejlet. Det siger uddannelsesordfører Bruno Jerup i en kommentar: - Ministerens udspil rykker rundt på pengene, men det tilføjer ikke en krone til et i forvejen enormt presset uddannelsessystem. Det er bare ikke godt nok. FAKTA: Regeringens reform af fordelingen af penge til videregående uddannelser I dag fordeles de fleste af bevillingerne til videregående uddannelse i takt med, at de studerende består eksamener eller gennemfører dele af uddannelserne. Fremover foreslår regeringen, at en markant større del skal fordeles som et grundtilskud, og en andel betinges af de studerendes evne til at blive hurtigt færdige og komme i job. Forslaget har tre grundelementer: Grundtilskud (cirka 20 procent), aktivitetstilskud (cirka 70 procent), kvalitets- og resultattilskud (cirka 10 procent). Grundtilskud (cirka 20 procent): Skal give institutionerne større ledelsesrum til at tænke langsigtet. Det skal understøtte den "strategiske prioritering på uddannelserne" og kan justeres hvert fjerde år. Aktivitetstilskud (cirka 70 procent): 70 procent skal stadig uddeles ud fra, hvor mange studerende uddannelserne får igennem. Men taksten ændres på en række uddannelser, så nogle får mere og andre får mindre. Kvalitets- og resultattilskud (cirka 10 procent): De fulde ti procent bliver kun udbetalt, hvis de studerende ikke er mere end tre måneder forsinket på både bachelor- og kandidatniveau. Desuden må dimittendernes ledighed ikke være højere end for den erhvervsaktive del af befolkningen. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. /ritzau/
