I en undersøgelse, foretaget af analysebureauet YouGov for Sex & Samfund, er 1.014 unge i alderen 15-25 år blevet spurgt om, hvad der skal til for at forebygge mistrivslen. Og her mener 80 procent, at øget interesse fra forældre vil være en ’god’ eller ’rigtig god’ metode til at hjælpe unge, der trives dårligt.
Og 35 procent udpeger som den allervigtigste forebyggelsesmetode, »at forældre taler med deres børn om, hvordan de har det«. Langt færre finder det vigtigst, at man i skolen arbejder med ensomhed, mobning og trivsel, at lærerne taler med deres elever om, hvordan de har det, eller at der er adgang til anonym rådgivning. Forældrenes samtale er også vigtigere, end at unge hjælper hinanden indbyrdes.
»Et tydeligt signal fra de unge«, siger Sex & Samfunds chef Marianne Lomholt til Politiken:
»De unge savner nærvær med deres forældre. Et rum, hvor de kan tale om de ting, de går igennem. Om følelser, kroppens udvikling, deres grænser og generelle trivsel. Følelseslivet og tanker om identitet og ’hvem er jeg?’ fylder helt utroligt meget hos de unge. Det er en kæmpe udviklingsproces, de gennemgår, og her savner de altså deres forældre«, siger Marianne Lomholt til Politiken.
Børnepsykolog og forfatter til bogen ’Forstå din teenager’, Gitte Haag, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Krav til unge om at klare sig godt i skolen, på sociale medier og en række andre parametre medfører et pres, som gør det ekstra vigtigt, at de unge kan finde nærhed derhjemme og kan føre gode, åbne samtaler med deres forældre, mener hun.
»De har brug for at være mere sammen med deres forældre. Mange mennesker er ikke særligt meget sammen med deres børn. Familien sidder sammen ved middagsbordet, i bedste fald også ved morgenbordet. Men når måltidet er overstået, sidder man i mange hjem med hver sin skærm«, siger Gitte Haag til Politiken. Hun anbefaler, at man bestræber sig på at gøre eftermiddage og aftener til familietid med rum til bare at være sammen og til, at snakken kan udvikle sig.
Hun oplever, at forældre generelt er blevet mere usikre på sig selv i de senere år.
»Mange forældre er bange for at komme til at gøre eller sige noget forkert. Og hvis barnet har det psykisk svært i en periode, så søger de eksperthjælp i stedet for selv at gribe ind og tage ansvaret på sig. Men ofte har børn og unge slet ikke behov for en psykolog – de har behov for at mærke, at deres forældre er der for dem og har tid til dem«, siger Gitte Haag til Politiken og opfordrer forældre til at bekymre sig mindre.
