Efter et år, hvor EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager sendte kæmpebøder efter tech-giganterne, siger hun nu til Politiken fredag, at det kan blive nødvendigt at gribe mere grundlæggende ind over for dem.
»Både på mit eget arbejdsområde og på helt fundamentale spørgsmål om, hvad vi vil acceptere i vores samfund og hvordan vi udøver vores demokrati, så var 2017 en gigantisk opvågning i forhold til tech-giganterne«, siger Margrethe Vestager til Politiken.
Margrethe Vestager åbner nu for at tage ganske dramatiske skridt over for en virksomhed som Google, så den enorme viden om brugerne kan blive underlagt offentlig regulering på linje med vandværker og jernbaner for at sikre fair priser og lige vilkår.
Europa-hjørnet
Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten.
Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.
Følg Europa-debatten her.
»Enhver kan se, at det ikke giver nogen mening at lægge et elnet ved siden af det eksisterende for at få konkurrence. Det springende punkt er: Hvornår kommer vi dertil, hvor alle Googles data er blevet så essentielle for at kunne konkurrere, at vi skal regulere adgangen til dem? Lovgivningen gør det muligt, men vi er der ikke endnu. Det er alligevel et meget, meget stort skridt at tage i forhold til en privat virksomhed«, siger hun til Politiken.
Ifølge professor og forsker i internettet Niels Ole Finnemann fra Københavns Universitet er tidspunktet allerede kommet, hvor samfundet må gribe ind, fordi de store tech-giganter sidder på store mængder viden, der bør gøres tilgængelige for alle.
»I dag er vi afhængige af big data, og den formentlig største del er under privat kontrol. Det svarer til, at bøgerne på et bibliotek er bag lås og slå, og bibliotekerne bestemmer, hvem der må låne hvad og hvornår«, siger Niels Ole Finnemann til Politiken.
»Den ophobning af information og viden om verdens tilstand, der ligger i de private virksomheder, er ikke forenelig med en demokratisk tilstand. Så enten må man opgive demokratiet, eller også må man gribe ind og genetablere den frie tilgang til viden«, siger han til Politiken.
