Ups regnefejl: Langt flere er HPV vaccineret end først antaget

Velfærd

26/06/2017 09:00

Thomas Birk Kristiansen

Tillidskrisen til vaccinationsprogrammet fik endnu et nøk da SSI den 21. juni måtte rette tallene for HPV-vaccination af piger født i 2003 og 2002. Både fejlen og måden den blev kommunikeret på, er skidt for tilliden til det danske vaccinationprogram

Det viser sig, at langt flere unge piger er vaccineret mod HPV end først antaget. Det er Statens Serum Institut (SSI), som overvåger vaccinationer i Danmark. Men SSI har ved en fejl ikke korrigeret for, at unge piger siden 2014 kun har skullet vaccineres to gange mod tidligere tre gange.

Praktiserende læge blogger på DenOffentlige

Thomas Birk Kristiansen er praktiserende læge i kompagnifællesskab i Ishøj, og har længe været en skarp stemme i sundhedsdebatten. Han afslørerede blandt andet skæve forhold i forbindelse med DAMD-skandalen og er i dag bl.a. formand for Patientdataforeningen. 

Læs Thomas Birk Kristiansens blogs på DenOffentlige lige her.

Efter at have korrigeret for fejlen ser det ud til at vaccinationsgraden af piger født i 2003 er oppe på 29% og ikke nede på 17% som angivet i april.  Også tallene for  2002-årgangen var behæftet med fejl, og SSI angiver nu at 54% af pigerne i 2002-årgangen er vaccineret. Da vaccinationen af piger født i 2002 og 2003 stadigvæk er pågående, er det rimeligt at antage, at vaccinationsgraden vil stige.

Den lave opbakning var iøvrigt et af argumenterne for at Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen i maj 2017 iværksatte en omfattende kampagne for HPV-programmet.

Det kan være flere problemer

Der kan være grund til, at overveje om der er andre problemer med registrering af HPV-vaccination. Siden 15. november 2015 har der været pligt til at indberette alle givne vaccinationer elektronisk til Det Danske Vaccinationsregister. Byrden ved registrering er ikke ubetydelig, og man kan derfor frygte at HPV-vaccination er underrapporteret i DDV.

HPV-vaccination kan også opgøres ud fra såkaldte ydelsesspecifkationer fra praktiserende læger. Men på grund af en travl hverdag med mange afbrydelser, kan der også her være tale om underrapportering.

Vi ved at tilslutning til MFR-vaccination er underrapporteret. Det er derfor muligt at tilslutningen til HPV er endnu højere end SSI nu opgiver.

I en tid hvor tilliden til det danske vaccinationsprogram er under pres, er det nødvendigt at fejl som disse så vidt muligt undgås, og at fakta om gavn og ulemper ved vaccination præsenteres så nøgternt og sagligt som muligt.

Det gavner ingen, hvis kommunikationen pakkes ind i newspeak og fejl puttes væk. 

FAKTA: Sådan skrev SSI om de nye tal

"Status på tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet
21. juni 2017

Der bliver givet væsentlig flere HPV-vaccinationer nu sammenlignet med en tilsvarende periode sidste år.

Over de seneste 3 måneder er der givet ca. 4.200 vacciner hver måned sammenlignet med ca. 2.200 vacciner månedligt i de tilsvarende måneder i 2016. Der er således en stigende vaccinationstilslutning for HPV1 for årgang 2003 og 2004 svarende til ca. 3-4 procentpoint siden seneste opgørelse i maj 2017.

Beregningsmodellen for ”HPV-færdigvaccineret” er nu blevet ændret, således at tiden mellem de to doser bliver bestemt i dage og desuden tillades at minimums- og maksimumsinterval mellem to doser afviger med op til fire dage fra det anbefalede, hvilket anerkendes internationalt. Dette skyldes at relativt mange piger der havde fået to doser HPV-vaccine ikke blev registreret som værende færdigvaccineret. Det er blandt andet fordi, de to doser er givet med forkerte tidsintervaller, eller at der er anvendt to forskellige vaccineprodukter. Denne ændring har betydet, at der er sket en stigning på henholdsvis 16 og 11 procentpoint for årgang 2002 og 2003 til henholdsvis 54 % og 29 %, som dog stadig ligger væsentligt under de knap 80 %, som blev opnået for årgangene fra 1997 til 2000.”

 

 

 

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.