Ledelseskommissionens seneste rapport sætter fokus på, hvordan den offentlige ledelse styrkes bedst muligt til fremtidens opgaver. ”Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften,” lyder det blandt andet.
Det er et budskab, som man har taget til sig i de tre kommuner Langeland, Middelfart og Vejle. Her er skoleforvaltningerne gået sammen om et større kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med UCL målrettet de tre kommuners skoleledelser og ressourcepersoner. Et projekt, som ikke kun er forbeholdt ledelserne ude på skolerne – også forvaltningschefer og konsulenter i forvaltningen skal have kompetenceløft, ligesom lærere og pædagoger involveres i projektet.
Og netop den øverste ledelses deltagelse er af afgørende betydning, påpeger de tre kommuner.
- Vi spiller i forvaltningen en væsentlig rolle i for ude på vores skoler at skabe de bedst mulige rammer for læring og trivsel. Derfor er det vigtigt, at vi kommer helt tæt på maskinrummet og er del af driften, siger Lone Bjerregaard, Centerchef for Læring & Trivsel, Langeland Kommune og uddyber:
- Jeg skal som chef understøtte, hvor vi skal sætte ind, og hvor vi har brug for ekstra ressourcer for at nå vores mål. Det er ikke en opgave, som påhviler den enkelte skole.
Lone Bjerregaard læner sig dermed op ad en af de centrale anbefalinger fra Ledelseskommissionen.
Et mantra om ”tæt på”
I kompetenceudviklingsprojektet ”Videre med professionelle læringsfællesskaber” skal UCL medvirke til, at de tre kommuner får forankret udviklingen af såkaldte professionelle læringsfællesskaber ude på skolerne.
Også i Vejle Kommune er forventningerne til projektet store, fordi det involverer den samlede ledelse.
- Det er i tråd med den organisationsform, som vi arbejder ud fra i Vejle. Vi er optaget af at bedrive ”Ledelse tæt på” med fokus på elevernes læring og trivsel. Når vi siger, at ledelsen skal være tæt på, så gælder det også forvaltningsledelsen. Du kan ikke lede uden kontakt, siger Ulla Riisbjerg Thomsen, chef for Uddannelse & Læring, Børne- og Ungeforvaltningen, Vejle Kommune.
Fra den sydjyske kommune deltager ledelser og ressourcepersoner fra samtlige kommunens 27 skoler samt ledelsen fra fire institutioner plus konsulenter og ledelse fra forvaltningen.
- Vi ser gode muligheder i at vi på alle niveauer og dele af organisationen er en del af udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber. Vi kan sammen bevæge os i en fælles retning, og forvaltningen kan bidrage til udviklingen af den faglige ledelse, fordi vi kommer tæt på skolernes virkelighed, fremhæver Ulla Riisbjerg.
Skoler som inspiration
En af Ledelseskommissionens anbefalinger lyder også, at ledere kan styrke deres ledelseskraft ved at benytte lokale, relevante, kvantitative og kvalitative data. Og skeler den offentlige ledelse generelt til skoleverdenen, er der megen inspiration at hente. Med skolereformen har skolerne nemlig de seneste år i høj grad grebet ud efter data.
Det er så langt fra kun på lærerniveau, at data er blevet et vigtigt værktøj. Data er også et ledelsesværktøj, og med kompetenceudviklingsprojektet sætter skolerne yderligere fokus på, hvordan data kan anvendes.
- I dag taler vi om datainformeret skoleudvikling. Det handler om at bruge data på en nuanceret måde. Hvor vi i andre kompetenceudviklingsprojekter har målrettede forløb til lærerne, så er det her ledelserne, som er i centrum. Ud fra den tænkning, at den datadrevne ledelse forankres, når den også går gennem skoleledelser og ressourcepersoner, siger Anette Lauridsen, uddannelseskonsulent, UCL og projektleder på kompetenceudviklingsprojektet ”Videre med professionelle læringsfællesskaber”.
Lone Bjerregaard, Langeland Kommune, supplerer:
- Vores skoleledere har i den grad commited sig til nationale tests og brugen af øvrige data. Men det er vigtigt, at vi hele tiden kvalificerer vores indsatser gennem brug af data. Her skal vi lytte til evidensen og se på effekten af det, vi foretager os. Der foregår vigtig dataindsamling både på elev-, klasse-, skole- og kommunalt niveau, som kvalificerer vores undervisning.
