Nedenstående er et debatindlæg fra ekstern skribent, Rigmor Hviid Christensen. Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk, er ikke et udtryk for redaktionens holdninger og synspunkter.
Sidste akt af en livsfortælling med en afsluttende anmodning om ordnede forhold
Jeg har gennem 3 år bedt om aktiv livshjælp, men er blevet mødt med afvisninger, henholdende viderehenvisninger, bagatelliseren, fejlagtige vurderinger, udebleven behandling samt fravær af relevant hjælp og støtte.
Forventer man mon herefter, at jeg på et tidspunkt, som en sidste desperat udvej, skal anmode om aktiv dødshjælp fra et samlet sundhedsvæsen, som på alle måder svigter den tillid, det beder sine brugere om at opvise, men end ikke selv formår at udvise den modsatte vej?
Hvilke individuelle vurderinger, råd og vejledninger har et magtesløst segment af landets befolkning at se frem til inden det, der kaldes den sidste rejse?
Undertegnede har endnu ikke hørt om danskere, der på grund af sygdom og/eller negative formueforhold, blev lagt til hvile oven på jorden?
Med venlig hilsen
Rigmor Hviid Christensen
