520 procent flere søgninger i juni i år var der på 'løbeænder' versus søgningerne i juni året før (2023). Foto: Shutterstock
520 procent flere søgninger i juni i år var der på 'løbeænder' versus søgningerne i juni året før (2023). Foto: Shutterstock

Alle vil have en, men ingen har den til salg: Markant efterspørgsel efter bestemt type and

Dyr

15/07/2024 07:50

J. Bøgen

Hvis du har denne fætter hjemme i din husholdning, kan du vist nærmest tillade dig at tage hvad som helst for den. Lige nu er efterspørgslen så stor, at søgeordet blev det 8. mest trendende i nyeste måling på DBA, og efterspørgslen er steget med 520 procent på den blå app. Men INGEN har den til salg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

520 procent flere søgninger i juni i år var der på 'løbeænder' versus søgningerne i juni året før (2023)

De er denne sommers fjende nummer 1. Om du er privat eller erhverv, hader du disse ubudne gæster som pesten:

Dræbersneglene.

Dræbersnegle har i mange år været en plage for danske haveejere og landbrugsfolket, men i år stortrives de brune, slimede bæster på grund af sommerens fugtige vejr.

Sneglene er en plage, fordi de sommetider når at spise frugterne på dine planer, før du får dem plukket, og de spiser også planterne. Dertil er de ulækre.

Det kedelige ved det langsomme, buttede bløddyr er, at den som sådan ikke har nogen naturlige fjender. Salt, kogende vand eller et klip med en havesaks kan tage livet af dræbersneglen, men det kræver en stor indsats fra haveejeren.

Men der er faktisk hjælp at hente mod den invaderende sommertrend.

Løbeanden

Mens dræbersneglen er denne sommers sande fjende, er løbeanden ridderen på den hvide hest. Løbeanden mæsker sig nemlig i de fedtede gespenster, og derfor er lige netop denne and super attraktiv for mange danskere lige nu.

Det kan også ses på DBA. Ordet ’Løbeand’ blev indtastet så mange gange i DBAs søgefelt i juni, at ordet blev det 8. mest trendende søgeord.

Med ’trendende’ menes, de ord som blev søgt ekstra meget på i den forgangne måned versus måneden før.

Dertil er efterspørgslen steget med 520 procent.

Der er et stort problem

Det særlige ved folks søgninger efter løbeænder på DBA er dog, at der ikke er én eneste løbeand udbudt på DBA. Desværre.

Så her er der tale om et sjældent set eksempel, hvor udbuddet er lig nul, mens efterspørgslen eksploderer.

Er du dermed den heldige ejer af en eller flere løbeænder, er der altså i den grad dømt sælgers marked, og man kunne nærmest forestille sig, du kan tillade dig at tage hvad som helst for din ”rappende” vare.

"Vi ser jo sommetider, at der er en pludselig rift efter noget på DBA, men så er der typisk også en flok, der har denne ting til salg. Jeg husker ikke, i min 7 år lange tid på DBA, at jeg har oplevet, at folk søgte så heftigt efter en vare på DBA, som der så var 0 til salg af. Måske vi kan få lavet om på det, nu hvor vi går ud med tallene," fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.