Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Styrelse kommer med vigtigt ulve-advarsel til danskerne

Dyr

02/09/2024 08:33

J. Bøgen

Der er ikke noget generelt forbud mod det, men det betyder ikke, der er en god idé at gøre det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ulve er et fascinerende dyr, og i juli 2024 var der intet mindre end otte ulvepar i Danmark. Heraf har mindst seks af parrene fået hvalpe i år.

De små pelsklumper er nysgerrige er natur, og det gælder også mennesker - men selvom det kan være fristende at sige hej til sådan en lille fyr, er det ikke ensbetydende med, at det er en god idé at gøre det.

Faktisk kommer Miljøstyrelsen nu med en direkte advarsel til os danskere om, at vi for dyrenes bedste skal holde os fra dem.

”Ulve er naturligt meget sky dyr, og de opsøger normalt ikke af sig selv mennesker. Den skyhed skal vi bevare, og vi skal især undgå, at de unge ulve vænner sig til mennesker og bliver opsøgende - det vi kalder habituering,” siger kontorchef i Miljøstyrelsen Jens Skovager Østergaard

På grund af deres nysgerrighed har hvalpe og unge ulve nemmere ved at blive habituerede end voksne dyr, men man skal altså holde afstand og ikke forsøge at lokke dem tæt på for at få spændende oplevelser eller gode fotos, selvom det kan være fristende, understreger han.   

Læg aldrig foder ud til ulve

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at visse naturfotografer i Danmark lægger foder ud til ulve i naturen. Formålet er at lokke dem ud i det åbne eller tættere på fotografen, så man kan tage bedre billeder.

Men det er "meget uheldigt", for det betyder, at ulve kommer til at forbinde mennesker med mad, og det vil gøre dem mere opsøgende over tid.

”Hold altid afstand til ulve, og læg aldrig foder, madrester eller lugtstoffer ud for at tiltrække dem," advarer Jens Skovager Østergaard.

Der er ikke et generelt forbud mod at fodre vilde dyr i naturen, men man bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at gøre det. De vilde dyr har nemlig ikke behov for at blive fodret af mennesker, og i nogle tilfælde kan det endda skade dyrenes sundhed og skabe ubalance i bestandene.

Derudover kan fodring af særligt de voksne ulve føre til farlige situationer, hvis dyret vænner sig til, at mennesker er lig med mad.

For det tredje kan foderet også lokke rotter til, hvilket der jo nok ikke er nogen, der er interesserede i.

Når det gælder ulve og andre rovdyr, er fodring i mange tilfælde direkte ulovlig, i og med den såkaldte biproduktforordning forbyder udlægning af restprodukter af kød i naturen. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.