Der skal ske konkrete forbedringer af dyrevelfærden i ridesporten, hvis den skal have en fremtid. På denne baggrund går Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn i dialog med Dansk Ride Forbund for at finde løsninger, der kan sikre hestenes trivsel.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
Pisk, spark, misbrug af sporer, blå tunger, hyperfleksion og sår i munden. Det seneste år har budt på alt for mange sager, hvor hestevelfærden er blevet tilsidesat i jagten på penge, præmier og prestige ved konkurrencer i eliten af ridesporten. Senest under sommerens OL, hvor flere ryttere blev tvunget til at trække sig efter afsløringer af voldsomme træningsmetoder.
- De mange sager gør det efterhånden svært at tro, at der blot er tale om enkelte brodne kar. Det ligner snarere en systematisk træningskultur, der er kørt af sporet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Det har fået Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn til at udarbejde 11 konkrete tiltag, som skal sikre, at sporten ikke udøves på bekostning af hestene. Organisationerne skal nu mødes med Dansk Ride Forbund for at drøfte disse tiltag.
Uden velfærd, ingen fremtid for ridesporten
Budskabet fra Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn er klart: Hvis der ikke sker ændringer, har organisationerne svært ved at se en fremtid for ridesporten.
- Ridesporten er nødt til at sikre et godt og sundt liv for hestene, hvis sport med heste skal finde sted i fremtiden. Indtil videre har vi måttet konstatere, at sporten ikke selv har formået at leve op til dette ansvar. Derfor er vi glade for, at Dansk Ride Forbund nu vil mødes med os, så vi i fællesskab kan sikre, at sporten udvikler sig i den rigtige retning, siger Yvonne Johansen.
Hun bakkes op af Julie Fjeldborg, formand for Hestens Værn.
- Det kan og skal ikke være hestene, der betaler prisen. Heste skal trænes på en måde, hvor de forstår, hvad rytteren vil, og ikke bliver presset mentalt og fysisk på uacceptabel vis, som vi desværre har set flere eksempler på for nylig.
Mødet skal finde sted i begyndelsen af efteråret. Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn forventer hurtig handling, og at de første konkrete tiltag kan implementeres inden årets udgang.
Der er blandt andet tale om følgende konkrete tiltag:
Hestens velfærd skal være det primære vurderingskriterium i alle konkurrencer, hvilket skal sikres ved at bruge bedømmelse af adfærds- og smertemarkører. Heste, der ikke viser positiv accept, skal ikke kunne bedømmes højt i konkurrencer.
Der skal etableres en whistleblower-ordning, hvor sager behandles af et uvildigt og kompetent udvalg.
Regler for obligatorisk brug af udstyr skal baseres på hestenes velfærd og sikkerhed, ikke på tradition og kultur. Visse former for bid og hjælpetøjler bør forbydes.
Hestes adfærdsmæssige behov skal opfyldes. Konkurrenceheste tilbringer meget tid i stalden og har sjældent kontakt med artsfæller, selv når de er på fold. Der skal være fokus på at sikre hestene fri bevægelse på fold, hvor de kan have socialt samvær med artsfæller. Samtidig skal der kigges på antal rejsedage, som konkurrenceheste udsættes for, og der skal fastsættes et maximalt antal dage om året, hvor de må være under transport.
