Fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn til højre, og EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevičius til venstre, under et besøg på et dansk fiskerifartøj. Foto: Pressemeddelelse
Fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn til højre, og EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevičius til venstre, under et besøg på et dansk fiskerifartøj. Foto: Pressemeddelelse

200 millioner kroner skal hjælpe Brexit-ramte fiskere

Erhvervsliv

12/07/2022 09:49

J. Bøgen

Ordningen skal give Brexit-ramte fiskere mulighed for at vælge en ny levevej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Europa-Kommissionen har godkendt, at regeringen kan bruge mere end 200 millioner kroner på at hjælpe de danske fiskere.

”Danske fiskere er desværre blevet særligt hårdt ramt af Brexit. De har helt uforskyldt mistet store del af deres indkomst, og derfor er det nødvendigt at hjælpe dem på vej videre,” siger repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark, Per Haugaard, i en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen.

Danskregistrerede fartøjsejere kan med ordningen få et direkte tilskud, der skal kompensere dem for at ophøre med fiskeri.

Hvis en fisker vælger at få ophugget sit fartøj, er støttebeløbet baseret på fartøjets værdi og ophugningsomkostninger. Loftet for fartøjets værdi er på 17,5 millioner kroner.

Hvis en fisker vælger at beholde sit fartøj og ombygge det til andre formål, kan støttebeløbet dække op til 10 millioner kroner af investeringsomkostningerne. Når fartøjer er trukket ud, kan de ikke erstattes med et andet fartøj, ligesom fiskerilicenserne og tilladelserne vil blive inddraget permanent.

”Selvom vi selvfølgelig helst havde set, at de danskere fiskere kunne have fortsat i britisk farvand, så håber vi at fiskerne med denne ordning kan komme ud med skindet på næsen,” udtaler Per Haugaard.

Hvor skal pengene komme fra?

Foranstaltningen er planlagt til at blive finansieret under brexittilpasningsreserven, der er oprettet for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af brexit, med forbehold for godkendelse i henhold til de specifikke bestemmelser, der regulerer finansiering fra dette instrument.

Kommissionen vurderede foranstaltningerne i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver medlemsstaterne mulighed for at støtte udviklingen af ​​visse økonomiske aktiviteter eller områder på visse betingelser, og i henhold til retningslinjerne for undersøgelsen statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren.

Kommissionen fandt, at ordningen letter udviklingen af ​​en økonomisk aktivitet og ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde der strider mod den fælles interesse. På dette grundlag godkendte Kommissionen den danske foranstaltning i henhold til EU's statsstøtteregler.

Den ikke-fortrolige version af beslutningen vil blive gjort tilgængelig under sagsnummeret SA.101091 i statsstøtteregistret på Kommissionens konkurrencewebsted, når eventuelle fortrolighedsproblemer er blevet løst.

Ordningen løber frem til den 31. december 2023.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.