Tyskerne er bekymrede for, om russerne vil genåbne Nord Stream 1. Foto: Shutterstock
Tyskerne er bekymrede for, om russerne vil genåbne Nord Stream 1. Foto: Shutterstock

Fra mandag må 800.000 danskere holde vejret i ti dage

Forbrug

12/07/2022 09:04

J. Bøgen

Heller ikke firmaer som Arla, Danish Crown, Novo Nordisk og Carlsberg kan vide sig sikre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På mandag tages rørledningen Nord Stream 1 midlertidigt ud af drift.

Det er hovedåren for gastilførsel fra Rusland til Europa, og årsagen er, at den skal have sit årlige vedligehold de følgende ti dage.

Men hvad hvis den ikke åbner igen? Det er lige netop, hvad de tyske myndigheder frygter, skriver TV 2.

Rusland har i kølvandet på krigen i Ukraine skåret kraftigt ned for eksporten af naturgas til Europa, men de siger selv, at de ikke bruger tricket som et økonomisk våben.

En udmelding, den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck, ikke giver meget for.

"Med det mønster, vi har set, ville det ikke overraske meget, hvis de finder en eller anden lille teknisk detalje og siger: 'Vi kan ikke lukke op igen. Vi fandt et problem, og det var det'. Så situationen er da anspændt," lyder det fra Habeck.

Og hvis det faktisk sker, vil det også ramme de 800.000 danske borgere og virksomheder, der har naturgas som energiforsyning.

"Når tyskerne er bekymrede, skal vi også være bekymrede"

Det er ikke usandsynligt, at den tyske bekymring bliver en realitet. Det vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

"Vi har set, hvordan gasflowet fra Rusland gradvist er blevet reduceret over den seneste tid. I Danmark har vi oplevet, at Rusland har lukket for en kontrakt, fordi vi ikke ville betale i rubler. Det samme er sket for en række større europæiske lande," fortæller Brian Vad Mathiesen til TV 2.

Og branchedirektør i Dansk Industri Energi, Troels Ranis, deler professorens bekymring. Han siger, at en permanent lukning for Nord Stream 1 få konsekvenser herhjemme – også for de danske husholdninger.

"13 procent af vores samlede energiforbrug er baseret på naturgas. Det er mindre end for 20–25 år siden, men alligevel en anseelig del, så det vil ramme os alle sammen," siger Troels Ranis til TV 2.

Kæmpe virksomheder står for skud

De mest gasforbrugende virksomheder herhjemme kan blive ramt, hvis gasledningen Nord Stream 1 ikke genåbner – det gælder blandt andet Arla, Danish Crown, Novo Nordisk og Carlsberg.

Hvis de europæiske gaslagre ikke er fyldt op, vil gassen blive prioriteret efter en nøgle, hvor husholdningerne står forrest.

Det kan betyde, at der ikke bliver gas – eller kun begrænset mængder gas – tilovers til såkaldt ubeskyttede virksomheder.

Omkring 50 danske virksomheder inden for blandt andet fremstilling af fødevarer og byggematerialer tilhører den kategori.

Det vil kunne betyde, at produktionen i de virksomheder går ned eller helt stopper i en periode, hvilket kun vil hælde ekstra benzin på bålet med stigende priser.

Dansk Industri har oprettet et særligt forum for virksomheder, der risikerer at blive ramt af det, der kan udvikle sig til en reel gaskrise. Medlemmerne af dette forum vil løbende blive briefet om situationen, ligesom der vil blive afholdt møder med myndighederne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.