Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

4 nye målsætninger: Sådan vil regeringen hjælpe 99 procent af alle danske virksomheder

Erhvervsliv

27/05/2024 12:50

J. Bøgen

DI mener, det er et godt grundlag, men har samtidig en bøn til de kommende forhandlinger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Globale spændinger og krig i Europa har medført en lang række udfordringer for det danske erhvervsliv, blandt andet pressede forsyningskæder, som har sat begrænsninger for væksten.

I Danmark udgør små og mellemstore virksomheder 99 procent af alle danske virksomheder og har derfor en stor betydning for dansk innovation, udvikling og vækst.     

For at fremtidssikre væksten og innovationen i danske SMV’er har erhvervsminister Morten Bødskov i dag præsenteret en ny strategi for Virksomhedsudvikling i Danmark.  

”De danske SMV’er er rygraden i vores erhvervsliv. Det kræver et skrapt fokus. Med den nye strategi udstikker vi en klar og ambitiøs retning for virksomhedsudviklingen i hele Danmark. For nye vindere skal vokse frem, og de eksisterende virksomheder skal omstille sig til en ny virkelighed. Det skal vi hjælpe med. Strategien sætter retningen for SMV-rettede indsatser for i alt 2 mia. kr. over de kommende år. Det er derfor helt afgørende, at vi med strategien sætter de små og mellemstore virksomheder og iværksætterne behov i fokus – uanset hvor de er i landet, og hvor de er på deres udviklingsrejse. Det betyder vækst og arbejdspladser i hele landet og en fremtidssikring af dansk erhvervsliv," siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Her er målsætningerne

Strategien centrerer sig om fire strategiske målsætninger, der skal drive indsatsen:

  • Understøtte virksomhedernes omstilling

  • Fremme danske styrkepositioner

  • Forenkle fremtidens erhvervsfremme

  • Tilbyde indsatser i hele landet

DI: Godt grundlag, men ...

Danmarks nye erhvervsstrategi lægger ifølge Danmarks Industri (DI), Danmarks største erhvervsorganisation, et godt grundlag ud for Danmarks SMV’er og iværksættere.

De flere milliarder kroner, som skal lette Danmarks SMV’ere og iværksætteres vej til vækst i de kommende fire år, ser ud til at blive brugt rigtig fornuftigt, mener DI.

"Den nye strategi bygger videre på de bedste erfaringer, man har fra den nuværende indsats. Det er positivt, for erhvervsfremmesystemet skal hele tiden udvikles og forbedres, så endnu flere SMV’er benytter sig af mulighederne i eksempelvis erhvervshusene," siger DI’s erhvervsfremmechef Jes Lerche Ratzer, der deltager i dagens arrangement på virksomheden ENORM Biofactory i Flemming.

Dog har erhvervsorganisationen en bøn til fremtidig sagsbehandling.

"Vi vil meget gerne have udbetalingstiden for støttekroner til virksomhedernes udvikling ned. Det er helt uholdbart, at virksomhederne skal vente i op mod et år på at få udbetalt penge til at styrke deres forretningsudvikling. Det er en stopklods for enhver virksomhed, som kan føre til unødige likviditetsudfordringer, der kunne undgås," siger Jes Lerche Ratzer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.