Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Efter 47 år er det slut: Farvel til Hjem-IS

Erhvervsliv

09/11/2023 12:41

J. Bøgen

Det betyder dog ikke, at den velkendte klokke bliver tavs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad end man forbinder den med glade barndomsminder eller en enerverende larm, der skal forsvinde ud af verden, har alle danskere et forhold til den: Hjem-IS-bilen.

I 47 år har den velkendte blå varevogn været rundt på de danske veje og annonceret sin ankomst ved at ringe med den velkendte klokke, men intet varer jo, som bekendt evigt. Heller ikke for Hjem-IS, som vi kender det.

Der sker nemlig flere store ændringer, og det mest markante er måske, at navnet Hjem-IS simpelthen ikke eksisterer mere.

I stedet har selskabet bag valgt at skifte navn til Fråst, fremgår det af firmaets hjemmeside.

"Klokken er den samme, medarbejderne de samme og isene, ja de er også de samme. Men navnet er nyt og det er vores ambitioner også," skriver virksomheden.

Men hvad er det så for nogle nye ambitioner, Fråst har?

Vil ændre synet på fryseren

Mange danskere forbinder nok frysemad med noget nemt, som ikke nødvendigvis smager af særligt meget, men den opfattelse vil Fråst gøre op med.

Helt præcist skriver sleskabet, at de vil ændre kundernes syn på frost og i stedet få os "til at sende lange blikke al den smag, den gemmer".

Det betyder også, at det ikke længere blot er is, Fråst-bilerne vil køre rundt med. Faktisk kommer der mere end 30 nye varer i sortimentet, hovedsagelig fra det italienske køkken.

Nordisk direktør i Fråst siger dog til mediet Detailwatch, at der også kommer måltider fra andre køkkener end lige det italienske, ligesom det altså heller ikke er slut med de velkendte is.

Vil udvide sæsonen

Størstedelen af Hjem-IS' salg har ligget i midten af året, altså i slutningen af foråret hen over sommeren og i starten af efteråret. Ganske logisk, når man tænker på, hvordan temperaturerne helst skal være, når vi danskere får lyst til en is.

Men med det nye sortiment håber Fråst at udvide det vindue ved at have et bredere og mindre sæsonbestemt sortiment af frosne måltider, som også gør sig godt i de koldere måneder.

De faste ruter med de klokkeringende biler vil stadig være en del af forretningsmodellen, men der er også planer om at etablere en onlineshop, hvor man kan få varerne leveret direkte til døren.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.