Søndag kl. 15.30 blev et gennembrud præsenteret.
Parterne i overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri kunne nemlig sammen gennemgå de nye overenskomst, parterne var blevet enige om - overenskomster, der vil gælde 230.000 privatansatte danskere i cirka 6000 virksomheder.
De ansatte i industrien kan se frem til at få markant mere med i lønposen med de nye overenskomster. Faktisk i en sådan grad, at det forventes, at lønmodtagerne inden for få år indhenter det, de har mistet ved den høje inflation.
"Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem fra de centrale forhandlinger. Og det er helt på sin plads, for den danske industri er bomstærk, og vores medlemmer er hårdt ramt af inflationen og de stigende priser. Alle får mindst fire procent mere med i lønposen, og det kommer vel at mærke oveni de lønstigninger, man aftaler ved forhandlingerne på virksomhederne," siger formand for CO-industri Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal.
Også mere fritvalg og pension
Det er aftalt, at arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stiger fra 7 procent om året til 9 procent i 2024.
Fritvalgskontoen er en procentdel af den ferieberettigede løn, som sættes ind på en særlig opsparing, som i dag kan bruges på frihed, ekstra pension eller seniorordning.
De ansatte får fra i år to procent mere ud sammen med lønnen, fordi indbetalingerne til pension bliver ændret. Fremover betaler arbejdsgiverne to procent mere ind og lønmodtagerne to procent mindre.
Det er også aftalt, at mindstelønnen stiger med ni kroner.
Endelig er parterne også blevet enige om at ændre i pensionsindbetalingerne, så det fremover bliver 10 procent indbetalt af arbejdsgiver og to procent fra arbejder. I dag er fordeling otte procent og fire procent.
Overenskomsterne for industrien er gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked i Danmark. De er med til at sætte den økonomiske ramme for de efterfølgende mange overenskomster, der nu skal forhandles.
”Det er ingen hemmelighed, at det har været svært undervejs at nå til den her aftale. Vi er godt tilfredse med det samlede resultat - vi får nu en klar forbedring af løn- og arbejdsvilkår i industrien,” siger Claus Jensen.
Tilfredse arbejdsgivere
DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen er tilfreds med den nye aftale, der er en af de mest omfangsrige nogensinde.
"Det er ganske enkelt enestående, at det selv i så svære tider er lykkedes at nå til enighed om et ansvarligt gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked i Danmark. Særlig når der er høj bølgegang i verden omkring os, er det afgørende med så stabile hjemlige rammer som muligt. Derfor er aftalen først og fremmest et udtryk for, at begge parter tager deres samfundsansvar dybt alvorligt," siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
Den administrerende direktør beskriver forhandlingerne som et langt forhindringsløb, før parterne i fællesskab kunne præsentere en aftale, alle kan være tilfredse med.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at den høje inflation og massive generelle usikkerhed har gjort forhandlingerne meget svære. Og ingen omkring bordet har tidligere prøvet at forhandle en overenskomst, mens der er krig i Europa. Men i fællesskab er vi lykkedes med at finde den rette balance mellem de meget høje forventninger fra lønmodtagersiden og DI’s insisteren på ikke at sætte virksomhedernes konkurrencekraft over styr," siger Lars Sandahl Sørensen.
Fakta om den nye overenskomst
De nye overenskomster gælder i to år frem til den 1. marts 2025. De indeholder en lang række ændringer, bl.a.
Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024. Det svarer til mere end en månedsløn.
Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Medarbejderne opsparer det samme – men det gør altså, at de får to procent mere ud sammen med lønnen.
Mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen.
Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.
Aftalen giver også tillidsrepræsentanternes bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere - og styrker dermed den danske model.
Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.
Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med 8 procent i perioden, og andre satser stiger.
