Måske gør du det bevidst. Måske gør du det ubevidst. Måske gør du det ikke nu, men overvejer det, og måske er det overhovedet ikke noget, der er faldet dig ind.
Uanset hvad kan du godt skrive en lille note i hukommelsen om fænometet quiet quitting.
Udtrykket, der gør op med, hvor meget vi arbejder, har taget internettet med storm. Kort fortalt handler det om at arbejde så lidt som muligt. Løse sine arbejdsopgaver, men ikke mere end det.
Det startede, som så meget andet i denne verden, med et opslag på de sociale medier. Skuespilleren Zayed Khan lagde nemlig en video op på Tiktok med teksten "Quiet quitting".
Det begyndte på det sociale medie Tiktok, hvor skuespilleren Zayed Khan delte en video af sig selv med teksten "Quiet quitting".
Opslaget med den videre tale om, at "arbejde behøver ikke at være dit liv" fik næsten en halv million likes og har efterfølgende sat gang i en tendens, hvor folk siger op "mentalt".
Corona har givet os nye prioriteter
Under coronanedlukningen blev det almindeligt med hjemmearbejde, og det blev hurtigt mere tydeligt for mennesker verden over (og i Danmark), at vi kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Det gjorde det også sværere at sige fra for nogen, mener eksperter.
Men i kølvandet på, at samfundet er blevet åbnet op igen, er der sket et skifte, hvor fritid og familieliv har fået en langt højere prioritet hos mange mennesker. Det fortæller Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv.
"Arbejdet kan ikke det for os, som det kunne for bare fem år siden. Nu vægter vi fleksibilitet, helbred, familie og fritid højere end at arbejde en masse," siger han til TV 2.
Et godt eksempel på dette skifte er en analyse, der viste en markant ændring i, hvad vi vægter højest på arbejdspladsen. I 2022 var det ikke længere gode kolleger, socialt sammenhold og alt det andet, der normalt har været vigtigt for os.
Nu er det i stedet høj løn, der betyder mest. Det blev især tydeligt for ham, da han i en analyse kunne se, at parametrene for, hvad vi vægter højt på arbejdspladsen, havde ændret sig i 2022. Det var ikke længere gode kolleger, socialt sammenhold og faglig udvikling, der blev vægtet højest, men en høj løn.
Og årsagen til det er, ifølge Morten Ballisager, at vi har indset, at en højere løn gør det muligt for at gøre noget i vores fritid, ligesom det også giver mulighed for at spare mere op til for eksempel en familieferie.
Ses særligt i serviceerhverv
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter og var blandt de første til at introducere begrebet herhjemme.
Han oplever, at tendensen er særligt udbredt inden for de serviceerhverv, hvor der ifølge ham – også før corona – var problemer med arbejdsmiljø, og man kan have set kollegaer bliver afskediget under coronanedlukningen. De, som er tilbage, skal nu arbejde endnu hårdere for at følge med.
Det får, ifølge Christian Ørsted, mange til at føle, at loyaliteten ikke går begge veje på arbejdspladsen. At det har udviklet sig til mest at være noget, man taler om, når det gavner virksomheden, fortæller han til TV 2.
Men quiet quitting begynder også at gøre indpas i brancher, hvor der traditionelt er blevet lagt et betragteligt antal ekstra timer i opgaverne.
"Topadvokater er kommet hen til mig og sagt: 'Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg lægger ikke én eneste ekstra time for ikke at vække opsigt. Jeg holder mig lige præcis på det minimale, for jeg gider ikke. Jeg vil gerne være advokat, men jeg vil også hellere se min familie end at få stor bonus.", fortæller Christian Ørsted til TV 2.
Derfor er det problematisk
Ulempen ved denne form for "mentale opsigelse" er, at man ikke taler højt om de opgaver, man nedprioriterer, og hvorfor man overhovedet føler sig nødsaget til at gøre sådan.
Det kan ses som et tydeligt tegn på mistrivsel blandt de ansatte, men det er bestemt også en skidt tendens for arbejdsgiverne, fortæller Morten Ballisager.
Han frygter nemlig, at denne nye bølge kan udvikle sig til en slags byttehandel, hvor man kun laver noget, hvis man får noget igen. Han sammenligner det med, at ungerne derhjemme kun vil tage opvasken, hvis de får flere lommepenge.
Til gengæld er der også klare positive tendenser i fænomenet. Det vidner nemlig om, at medarbejdere er mere bevidste om, hvad deres fritid er værd og derfor sætter nogle grænser.
