Det var to russiske fly af denne type, der fulgte efter det britiske patruljefly. Foto: Shutterstock
Det var to russiske fly af denne type, der fulgte efter det britiske patruljefly. Foto: Shutterstock

Russiske kampfly affyrede missil nær britisk fly

Europa

20/10/2022 14:21

J. Bøgen

Flyet var ubevæbnet og endda i internationalt luftrum.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I slutningen af september var et britisk fly på en patruljeflyvning over Sortehavet.

Ren rutine, men denne gang skete der alligevel noget, der nu trækker internationale overskrifter, efter det er kommet frem.

For imens det ubevæbnede, britiske fly befandt sig i internationalt luftrum, blev det skygget af to russiske kampfly - igen, ikke noget underligt her, men det var der til gengæld, da et af flyene affyrede et missil.

Det var imidlertid ikke en bevidst handling. Det var nemlig en teknisk fejl, der skabte den "potentielt farlige" situation, fortæller den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, ifølge skiver Sky News.

Rusland erkender hændelsesforløbet

Den britiske pilot blev ikke ramt og var i stand til at lande sikkert efter sin 90 minutters patrulje over indhavet, der er omgivet af Ukraine, Rusland, Tyrkiet og et par andre lande.

Ifølge Wallace har Storbritannien drøftet episoden med Rusland, der erkender at episoden fandt sted – endda i internationalt luftrum – og har forklaret, at der var tale om en "teknisk fejl".

Det bliver bakket op af briternes egne analyser, og derfor opfatter landet da heller ikke episoden som en bevidst eskalering fra russernes side.

Uhyggeligt deja-vu

Man kan ikke undgå at tænke tilbage på en episode for 8 år siden, der, modsat denne her, endte dybt tragisk.

Under krigen om Donbas i det østlige Ukraine nær Sortehavet tilbage i 2014, blev der nemlig affyret et Buk jord-til-luft-missil fra russiske seperatister. Men det missil ramte desværre sit mål.

Om det var en misforståelse eller et bevidst angreb er der mange teorier om, men faktum er, at missilet ramte et passagerfly, der var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur. Alle 253 ombord mistede livet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.