Klyngeammunition og antipersonelminer bliver brugt i Ukraine.
Det skriver Amnesty International i en ny rapport.
Og netop de to typer våben er noget af det mest brutale, man kan bruge i kamp. De er nemlig beregnet til at gøre mest mulig menneskelig skade, og de skelner ikke mellem militære mål og civile.
Klyngeammunition består af en samlet granat, der eksploderer og breder et utal af mindre projektiler over et større område.
Antipersonelminer er enten lavet som eksplosionsminer eller fragmentationsminer, hvor den sidste type fungerer på samme måde som klyngeammunition ved at brede et stort antal mindre fragmenter over et stort område.
Formålet med antipersonelminer er, ifølge Wikipedia, ikke at dræbe flest mulige, men at såre og lemlæste så mange som muligt. På den måde presser man modstanderen ved at øge antallet af sårede, der skal evakueres og behandles, og dermed tvinges ressourcerne væk fra frontlinjen.
Bliver betragtet som ulovlige
Teknisk set er hverken klyngeammunition og antipersonelminer ulovlige, men en lang række lande, herunder Danmark, har forpligtet sig til ikke at bruge denne slags våben.
Det har Rusland ikke forpligtet sig til.
Militærforsker på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, Kenneth Øehlenschlæger Buhl, siger til TV2, at han mangler at se en redegørelse for, om de omtalte våben er blevet brugt mod lovlige militære mål i nærheden af civile.
Men det er russerne, der skal levere den slags beviser, og han er selv overbevist om, at Amnestys rapport er endnu et eksempel på Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine:
"I det samlede billede af russernes anvendelse af våben i Ukraine, så bruger de den her form for artillerisystem og raketter massivt. De er ligeglade med, hvad de rammer. Bare de ødelægger noget, så de kan trænge frem," siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl til TV2.
Bomber lejligheder og køer til supermarkeder
Fredag offentliggjorde en anden menneskerettighedsorganisation, Human Rights Watch, en undersøgelse, der viser, at russiske soldater tilbage i begyndelsen af marts dræbte og sårede adskillige civile i otte angreb i byen Chernihiv i det nordøstlige Ukraine.
Blandt angrebene var bombningen af et lejlighedskomples, hvor 47 civile mistede livet, og et angreb mod en kø foran et supermarked dræbte 17 civile.
Indtil videre er tre russiske soldater dømt for krigsforbrydelser i Ukraine. To blev idømt 11 ½ års fængsel, og den sidste blev dømt til livstid bag tremmer.
