Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Russisk premierminister: Dette kan udløse atomkrig

Europa

19/01/2023 09:58

J. Bøgen

Man venter, at der vil komme en markant melding fra Putin meget snart.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke første gang, og det bliver garanteret heller ikke sidste.

Truslen om atomkrig er røget gennem luften fra russiske politikere med jævne mellemrum, siden Rusland invaderede Ukraine d. 24. februar sidste år.

Krigen har siden udviklet sig til en pinlig udstilling af russisk ineffektivitet og militær inkompetence, og måske er det grunden til, at den russiske premierminister nu vælger at trække atomkortet nok en gang.

På beskedtejenesten Telegram skriver Dmitrij Medvedev, som også er tidligere russisk præsident, at:

"Atommagter har aldrig tabt store konflikter, som deres skæbne afhænger af."

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Medvedev var i gang med at diskutere NATO's støtte til den ukrainske hær, da beskeden kom, og den er blevet tolket som en trussel mod den vestlige verden.

Russerne oplever nemlig store udfordringer på slagmarken, hvor de har mistet store dele af de områder, de erobrede tidligt i invasionen.

Samtidig er der nu udsigt til, at de ukrainske styrker får mere slagkraftige og moderne våben, blandt andet i form af armerede køretøjer, mere avancerede missiler og muligvis nogle af verdens stærkeste kampvogne.

Alt sammen noget, der kan presse de russiske tropper endnu mere, og potentielt føre til nederlag i konventionel krigsførelse - og det er så her, Medvedevs besked tolkes som en trussel om, at et sådant scenarie vil føre til brug af atomvåben.

Som en plade, der er gået i hak

Hvis du synes, truslen om atomkrig lyder bekendt, er det som sagt ikke så overraskende, da det har været en fast del af det russiske forsøg på at intimidere Vesten.

Netop Dmitrij Medvedev har heller ikke holdt sig tilbage, når det kommer til at nævne kernevåben.

I september sidste år sagde han blandt andet, at hans land har ret til at forsvare sig selv med atomvåben, hvis det bliver presset ud over dets grænser.

Mange analytikere forventer, at der snart vil komme en stor annoncering fra den russiske præsident, Vladimir Putin.

Der er forskellige bud på, hvad annonceringen vil være, men der virker til at være konsensus om, at det vil handle om en opskalering af den russiske hær.

Det kan enten betyde, at der vil komme en ny mobilisering, som den vi så i september 2022, hvor 300.000 russiske reserver blev indkaldt - eller også vil det være en mere langsigtet plan for, hvordan det russiske militær skal opgraderes og moderniseres.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.