Det fik alvorlige konsekvenser for russernes supervåben, at en russisk journalist var uforsigtig med sin rapportering. Foto: Screenshot, Twitter

"Tak for hjælpen": Russisk journalist kom til at afsløre vitale hemmeligheder i video

Europa

23/05/2022 09:30

J. Bøgen

En russisk krigsjournalist lavede en reportage om russernes nye supervåben. Hvad han ikke havde tænkt over var, at det nok var en god ide at holde våbnets position hemmelig på de sociale medier ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Foran det mobile artillerivåben stod den russiske krigsjournalist Aleksandr 'Sasha' Kots og rapporterede.

Mens han filmede sig selv, fortalte han begejstret, hvordan den russiske 240 mm selvladende 2S4 Tjulpan-mortér havde ødelagt en vigtig bro mellem byerne Lysytjansk og Severodonetsk.

Netop Severodonetsk forsøger russerne i disse dage at indtage, da det er den sidste bastion i Luhansk, der endnu ikke er under russisk kontrol. Derfor var broen et vigtigt mål, forklarede journalisten.

"Krig er logistik. Når der ikke er nogen forsyninger, er der ikke længere nogen grund til at kæmpe imod," fortalte Kots.

Det skriver TV2.

Men det fortryder han nok i dag ...

Håner og takker for hjælpen

Optagelserne og billederne havde formentlig til formål at give moral til den russiske befolkning og dokumentere den russiske hærs bedrifter i Ukraine.

Men der var også andre, der kiggede interesserede med.

For dagen efter Kots' reportage kunne det ukrainske militær lørdag offentliggøre sin egen video.

Her var der tale om en optagelse fra en drone, som filmer ned på de industribygninger, hvor den russiske journalist dagen forinden havde rapporteret fra. På den ukrainske video kan man se en 2S4 stå i flammer.

Kort efter får ilden fat i mortérens ammunition, og så kan du vist godt gætte, hvad der sker ...

"Ukrainske artillerister så en operationel historie på russisk tv om, hvorfra russerne har beskudt broen. Tak skal I have! Fortsæt det gode arbejde!" lød den hånende kommentar fra Ukraines hær i et Facebook-opslag.

Søndag lavede Ukraines nationalgarde et lignende opslag med flere droneoptagelser, hvor man kan se selve beskydningen af den russiske 2S4 Tjulpan.

"Først lokkede vi den ud af bygningen, og så ødelagde vi den. Tak til de russiske propagandister for tippet," skriver nationalgarden.

Den ukrainske hær hævder, at også en række af russernes lettere militær køretøjer skal være blevet ødelagt ved eksplosionen.

Søndag offentliggjorde de ukrainske styrker så en længere video, der viser angrebet på mortéren helt fra begyndelsen til ildkugle.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.