Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Her koster strømmen mindre end 1 krone torsdag d. 22. december

Forbrug

21/12/2022 13:26

J. Bøgen

Øboerne får det billigere end jyderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag har den daglige gennemsnitspris for strøm taget et nøk op igen.

I løbet af d. 21. december vil en kW time i gennemsnit koste 2 kroner, som er højere end både mandag og tirsdag, men det er stadig milevidt fra, hvad vi før har måttet af med.

I løbet af natten holdt prisen sig under 2 kroner. Bedst så det ud mellem kl. 3 og 5, hvor en kW time kostede hhv. 1,56 kroner og 1,57 kroner.

Kl. 6 kom vi over 2 kroner per kW time, og faktisk toppede prisen for i dag mellem kl. 8 og 10 om morgenen.

Den første time kostede en kW time 2,54 kroner inklusive moms, men før afgifter, og den følgende time kostede strømmen 2,51 kroner per kW time.

Herfra holder prisen sig rimeligt stabil frem til kl. 20 om aftenen, hvor vi igen kommer under 2 kroner.

Døgnet slutter endda af med den billigste pris per kW time i løbet af d. 21. december med 1,30 kroner mellem kl. 23 og midnat.

I morgen kommer gennemsnitsprisen så igen under 1,80 kroner per kW time inkl. moms, men uden afgifter. I Jylland vil gennemsnittet lyde på 1,79 kroner, og på øerne er man heldigere med 1,75 kroner.

Natten igennem følges landsdelen ad med priser under 2 kroner helt frem til kl. 7 torsdag morgen. Bedst ser det ud mellem kl. 3 og 5, hvor en kW time koster hhv. 1,23 kroner og 1,19 kroner inkl. moms og uden afgifter.

Fra kl. 7 kommer vi op over 2 kroner, og det bliver faktisk døgnets højeste periode. Mellem kl. 10 og 11 topper prisen med 2,10 kroner per kW time, men allerede kl. 14 er vi under 2 kroner igen.

Resten af døgnet kommer prisen kun i to timer til at være 2 kroner eller over (mellem kl. 18 og 19, 2,04 kroner som det højeste), men om aftenen er der i den grad mulighed for at få en gang billig julehygge aftenen inden lillejuleaften.

Kl. 20 er vi under 2 kroner igen, og herfra får øboerne en tidlig julegave. KW timeprisen bliver nemlig konsekvent lavere i den østlige del af landet end i den vestlige, og det kan særligt ses fra kl. 23 og frem til midnat.

Her skal jyderne af med 1,50 kroner per kW time, mens øboerne kommer helt ned under 1 krone med 99 øre per kW time.

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time torsdag d. 22. december.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.