Når temperaturerne falder, og dagene bliver kortere, bliver vi nødt til at bruge mere energi i hjemmet.
Der skal skrues op for varmen, der skal tændes lys i flere timer, og så skal der jo også bruges strøm, når der skal laves mad eller ses fjernsyn.
I forbindelse med vinterhalvårets start har vintertarifferne også gjort comeback, og det betyder, der for alvor er noget at spare ved at planlægge sit strømforbrug i forhold til prisudviklingen.
Og i morgen kan det være en god idé at have klaret en masse ting i løbet af dagen i stedet for om aftenen.
Gennemsnitspris på 2,13 kroner
Samlet i løbet af onsdagsdøgnet vil der nemlig kun være 10 timer, hvor prisen per kW-time er under 2 kroner.
Det er først fra midnat frem til kl. 6 om morgenen og igen fra kl. 12 frem til kl. 16.
Døgnets laveste pris per kW-time kommer til at ligge på 1,84 kroner (kl. 14-15), og det er altså noget over tirsdagens laveste pris, der ligger på 1,42 kroner per kW-time (kl. 13-16)
Alle andre af døgnets timer vil prisen være over 2 kroner per kW-time, og særligt mellem kl. 18 og 20 skal man skrue ned for sit energiforbrug.
Mellem kl. 18 og 19 når prisen nemlig op på 2,92 kroner per kW-time, og timen efter skal vi af med 2,77 kroner per kW-time for at bruge strøm - de to højeste timepriser i løbet af onsdagsdøgnet.
Se prisen på din adresse
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Graf: Elberegner.dk