Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fik du ikke varmechecken? D. 14. marts får du chancen igen

Forbrug

13/02/2023 08:43

J. Bøgen

Mon ikke, de 6000 skattefri kroner er noget, der vil lune i manges privatøkonomi?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For at hjælpe danskerne med at betale for energi, efter priserne er taget på himmelflugt, valgte politikerne sidste år at udbetale en varmecheck til flere hundrede tusinde danskere.

Beløbet var 6000 skattefri kroner og var et engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder, der var omfattet af ekstraordinære prisstigninger i sidste fyringssæson.

Men hvis du var en af dem, der ikke automatisk fik de 6000 kroner ind på kontoen, da checken blev udbetalt i efteråret, så er alt håb ikke ude endnu.

D. 14. marts åbner den supplerende ansøgningsrunde for varmechecken nemlig, og har får du mulighed for at sende din ansøgning indtil d. 9. maj.

Alle husstande, der søger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er ikke tale om et først-til-mølle-princip, og derfor behøver du ikke skynde dig, men skal blot have det gjort, inden fristen udløber.

Når ansøgningsportalen åbner, får du automatisk besked i din mailboks. Her kan du læse mere om, hvordan du indsender dokumentation, forventet sagsbehandlingstid og udbetaling.

Hvem kan få en varmecheck?

For at få tildelt en varmecheck i den supplerende runde skal din husstand opfylde de samme kriterier, som var gældende for den automatiske udbetalingsrunde.

Samtidig skal du være opmærksom på om:

  • Husstanden har fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden omfatter de personer, som var registreret i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022.

  • Din husstands samlede indkomst i 2020 må ikke overstige 650.000 kroner (706.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.

Din bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:

  • Naturgas

  • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel

  • Elektricitet (det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021

  • Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021, var en af de ovennævnte varmekilder

Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1. januar 2022, som ikke kan henføres til husstanden selv.

Hvem kan IKKE få en varmecheck?

  • Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.

  • Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven. Det gælder eksempelvis elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr.

  • Husstande hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger om varmekilde inden 1. januar 2022.

Kilde: Energistyrelsen

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.