Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Google advarer: Millioner af Chrome-brugere i stor risiko for angreb

Forbrug

11/02/2023 07:04

J. Bøgen

Den nyeste version af browseren vil nemlig ikke kunne bruges på bestemte systemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Google advarer nu om, at millioner af brugere mister adgangen til internetbrowseren Chrome i denne uge.

Den seneste version af Chrome (kaldet 110) vil nemlig ikke være tilgængelig for computere, der kører på ældre operativsystemer som Winsows 7 og Windows 8.

Brugere med disse, eller ældre, systemer vil ikke engang være i stand til at downloade den opdaterede browser.

Og det efterlader millioner af Chrome-brugere med en markant øget risiko for hackerangreb.

Det skriver det britiske medie Express på baggrund af en udmelding fra Google.

Stort sikkerhedsproblem

Google Chrome opdateres jævnligt med nye funktioner, ligesom der løbende bliver frigivet vigtige "patches", som skal reparere sikkerhedshuller i browseren.

Blandt andet kommer der i ny og næ såkaldte "0-dags-patches", som er lapning af sikkerhedshuller, der skal installeres hurtigst muligt - simpelthen fordi kriminelle allerede kender til sikkerhedsproblemet og er i fuld gang med at udnytte dem aktivt.

Men hvis man ikke kan hente den nye 110-version af Google Chrome, vil man heller ikke få disse vigtige sikkerhedspakker, og derfor bliver din browser markant mere sårbar overfor hackerangreb.

Ifølge The Express blev Google Chrome 110 tilgængelig for tirsdag i denne uge, så hvis du ikke har mulighed for at opdatere browseren, bør du overveje at skrive browser, indtil du får adgang til et nyere operativsystem.

Og netop det med opgradering af systemerne har faktisk også vist sig at føre en mindre udfordring med sig.

Kan ikke købe Windows 10

D. 1. februar blev det nemlig offentliggjort, Windows 7- og Windows 8-brugere ikke længere kan købe Windows 10 via Microsofts officielle butik.

Det betyder, at alle, der ønsker at skifte software, nu skal gå direkte til Windows 11.

Umiddelbart lyder det måske ikke som det store problem, men det kan det faktisk være, hvis din computer er af ældre dato.

Det er nemlig langt fra alle bærbare computere med lidt år på bagen, der vil være kompatible med Windows 11 som operativsystem, så det kan i sidste ende betyde, at man må ud og investere i en ny computer.

Google har bekræftet, at ældre versioner af Chrome stadig vil fungere, men der vil ikke blive frigivet yderligere opdateringer til brugere på disse operativsystemer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.