Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fitness World hæver priserne - igen

Forbrug

15/02/2023 15:17

J. Bøgen

Du skal snart melde dig ud, hvis du vil undgå at betale den nye pris.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmarks største fitness-kæde, Fitness World, hæver priserne på medlemskaber.

Det fremgår af en mail, kæden har sendt ud til deres medlemmer. 

Under overskriften "Pr. den 1. april 2023 stiger din pris" har Fitness World sendt nedenstående mail til deres medlemmer:

"Vi håber, at du er glad for at være medlem og for de muligheder, der følger med dit medlemskab. Desværre bliver vi nødt til at justere nogle af priserne, hvilket også får betydning for dig.

Dit medlemskab stiger med 20 kr./md.

Vi justerer prisen på dit medlemskab, da det den seneste tid er blevet langt dyrere for os at drive vores fitnesscentre.

I den forbindelse hæver vi prisen på dit medlemskab, eller et du betaler for, med 20 kr./md. pr. den 1. april 2023 jf. vores medlemsbetingelser.

Din nye månedspris vil fremgå af din opkrævning for april 2023. Du kan altid se dine opkrævninger ved at logge ind på ’Mit Fitness World’ under ’Betalinger’."

Endelig slutter mailen af med en forklaring på, hvor man kan finde svar på spørgsmål, og at man senest skal melde sig ud af Fitness World d. 28. februar, hvis man vil undgå at betale den nye pris fra d. 1. april.

Skete også ved nytår

I november ramte en lignende nyhed de danske medier, da det kom frem, at Fitness World ville hæve priserne med 20 kroner d. 1. januar 2023.

Dengang, som nu, lød forklaringen, at det er blevet dyrere at vedligeholde og køre centrene, og at det er årsagen til reguleringen i priserne.

Faktisk går der ikke længe, før man slet ikke kan snakke om, at Fitness World har hævet priserne - for til foråret kommer kæden ikke længere til at eksistere.

Kæden bliver nemlig omdannet til PureGym, som er en britisk fitnesskæde, der har slået sig op på 24 timers adgang til deres centre.

Ejerne af PureGym er nemlig også ejere af Fitness World.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.