Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Gær tilbagekaldes fra hele landet - der kan være metalsplinter i!

Forbrug

14/11/2022 13:03

J. Bøgen

Spis det ikke!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er du ved at gøre klar til julebagningen, skal du passe på, hvilken gær du bruger.

Skærtoft Mølle A/S tilbagekalder nemlig deres økologiske gær, da der er risiko for metalsplinter i produktet på grund af en teknisk fejl hos den udenlandske producent.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Pakkernes nettoindhold er 42 gram og har bedst før-dato d. 20.11.2022. Lotnummer er 4331 og EAN-stregkodenummeret er 5707989010062

Gæren er solgt i Irma-butikker over hele landet, og du må ikke bruge det! Har du købt en af de tilbagekaldte pakker, skal du kassere den eller levere den tilbage til butikken.

Hvis du allerede har brugt den i madlavningen, skal du være opmærksom på eventuelle symptomer, hvis maden også er spist. Hvis du har spørgsmål til sygdom eller symptomer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Der er ikke umiddelbart nogen detaljer om, hvordan metalsplinter på 1-2 mm kan være endt i den økologiske gær, men ud fra Fødevarestyrelsens meddelelse, lader det til at være en teknisk fejl hos en udenlandsk producent.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.