Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Masser af aflysninger: Togselskab mangler - tog

Kommunalt

14/11/2022 09:39

J. Bøgen

Mandag morgen er en køreledning endda blevet ramt af en lastbil.

Hvad er det vigtigste for et togselskab? Skinner, mandskab?

Personligt vil jeg mene, at tog er ret højt på listen, og derfor er det ikke ligefrem gode nyheder, hvis et togselskab mangler netop det.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad der har ramt Aarhus Letbane. Allerede fra i fredags, d. 11. november, blev køreplanen ændret, fordi der simpelthen ikke er nok tog til at dække de normale afgange.

Årsagen er, at leverandøren af Aarhus Letbanes tog pludselig har kaldt en håndfuld til eftersyn med meget kort varsel. Derfor har Letbanen været nødt til at aktivere nødkøreplanen, og den vil gælde som minimum uge 46, altså til og med d. 20. november.

Helt konkret betyder det, at L1-strækningen kun vil have en enkelt afgang i timen mellem Lystrup og Grenaa. Derudover vil toget fra Aarhus H til Ryomgård på Djursland være helt aflyst.

L2-strækningen vil køre med talrige aflysninger mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital, men ikke umiddelbart længere ud end det.

Mandag kl. 9.20 er alle afgange mellem Aarhus H og Universitetshospitalet imidlertid aflyst i begge retning, men det skyldes ikke manglen på tog. Til gengæld er en lastbil kørt ind i en køreledning.

Det betyder også, at alle afgange mellem Aarhus H og Mårslet ligeledes er aflyst.

Som udgangspunkt kan man regne med, at der ikke vil køre tog på de to strækninger før tidligt kl. 16 mandag, men det kan ændre sig i løbet af dagen.

Du kan finde en oversigt over den ændrede køreplan på Midttrafiks hjemmeside. Grundlæggende anbefaler Aarhus Letbane dog, at man bruger Rejseplanen til at planlægge sin rejse, da den også tager højde for den ændrede køreplan.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.