Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

IT-bommert hos IKEA: Kunder har fået trukket op til 60.000 kroner for meget

Forbrug

05/09/2024 13:56

J. Bøgen

Over 2000 kunder vurderes at være ramt, og kæden arbejder på højtryk for at rette op på problemerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den svenske møbelgigant deler vandende, men ikke desto mindre, så lægger et hav af danskere vejen forbi IKEA.

Om det så var for deres kødboller, kanelsnegle eller den helt store IKEA-test, så bør du læse med her, hvis du har været et smut forbi IKEA for nylig.

IKEA er nemlig havnet i en uheldig situation, hvor en menneskelig fejl i håndteringen af deres IT-system har ført til, at 2024 kunder er blevet trukket penge, de ikke skulle have betalt.

Beløbene spænder fra et par tusinde kroner til op mod 60.000 kroner.

Det skriver B.T.

Kommunikationsdirektør Christian Mouroux fra IKEA lægger ikke skjul på, at de er kede af situationen:

"Vi er ekstremt kede af det på kundernes og medarbejderens vegne. Vi kan kun undskylde for den ulejlighed, vores fejl har medført", skriver han i en udtalelse til B.T.

Han forklarer yderligere, at fejlen opstod i forbindelse med hel eller delvis annullering af ordrer, hvilket førte til, at beløb blev trukket uretmæssigt.

Nogle mangler stadig beløbet refunderet

Selvom mange kunder allerede har fået tilbageført deres penge, er der stadig nogle, der venter på at få deres beløb refunderet.

Det går bestemt heller ikke stille for sig, for dem hvis penge endnu ikke er havnet på kontoen igen.

IKEAs Trustpilot-side er nemlig i mellemtiden blevet oversvømmet af negative anmeldelser, hvor kunderne udtrykker deres bekymringer og frustrationer over, hvornår pengene bliver tilbagebetalt.

IKEA understreger, at fejlen ikke er vilkårlig, og at kunderne ikke behøver frygte fremtidige uregelmæssige trækninger.

Kommunikationsdirektør forsikrer desuden, at IKEA arbejder på højtryk for at rette op på situationen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.