Frysepizza, Knorr-retter, take-away. Færdigretter og hurtigretter har for længst gjort deres indtog i danskernes liv, og mulighederne for at få leveret sit måltid derhjemme bliver flere og flere.
Vi danskere følger en global megatrend om, at mad skal være hurtigt og nemt, mens det hjemmelavede måltid får trangere og trangere kår.
"Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også," siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der blandt andet forsker i megatrends inden for fødevaremarkeder.
Henning Otte Hansen har beregnet data fra 28 lande i verden, der viser en tydelig sammenhæng mellem, at jo højere indkomstniveauet er i et land, jo mere benytter befolkningen sig af såkaldt convenience food – altså ’bekvemmelighedsmad’ frit oversat – i stedet for den hjemmelavede.
Den økonomiske velstand er opgjort som bruttonationalprodukt per indbygger. Artiklen fortsætter under grafen.
Graf: Henning Otte Hansen
Mange faktorer i spil
I Indien og Tyrkiet, hvor BNP’en per indbygger er lav, bruger folk i gennemsnit 74 minutter på at lave mad og vaske op om dagen.
I den modsatte ende af kurven ligger USA, hvor indkomsten er meget høj, og hvor den gennemsnitlige amerikaner bruger 30 minutter i køkkenet.
Tallene tyder på, at indkomsten er den primære drivkraft bag udviklingen, men der er flere faktorer i spil, lyder det fra Henning Otte Hansen.
"Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet. Det er Maslows behovspyramide," siger Henning Otte Hansen og tilføjer:
"Samtidig skrumper størrelsen på husholdningerne. Vi er flere singler og mindre familieenheder – fx er over halvdelen af husstandene i København enmandshusstande - det påvirker motivationen til at lave sin egen mad, viser flere undersøgelser."
Han tilføjer, at teknologi også har bidraget til trenden, bl.a. fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra.
Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.
Danskerne bruger 47 minutter i køkkenet
I Danmark bruger vi i snit 47 minutter om dagen på at lave mad og vaske op. Og det følger det globale mønster. Dog ligger vi en smule over kurven (se figur) og er altså lidt mere aktive i køkkenet, end hvad man ellers kunne forvente ud fra vores indkomstniveau.
Men den overordnede tendens i Danmark er den samme som i andre velstående lande: Mindre hjemmelavet mad – mere af det hurtige og nemme.
Den udvikling bekræfter den seneste rapport om danskernes madvaner fra organisationen Madkulturen som bl.a. viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad spist ude er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hver fjerde i 2022.
Henning Otte Hansen ser ingen tegn på, at den globale trend hverken vender eller stopper:
"Jeg tror kun, at kurven vil fortsætte i samme retning. Udespisning er samtidig en stigende trend – på trods af krise og konjukturnedgang. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet. Og nu ser man lejligheder i New York og London, der bliver bygget uden køkkener. Jeg tror, at Danmark og resten af verden vil følge udespisnings-trenden, ligesom vi har fulgt trenden med burgerbar-kulturen."
Sværere at gennemskue hvad man spiser
Men udviklingen i vores madkultur er ikke uden konsekvenser. En af dem er gennemsigtigheden, mener forskeren:
"Det bliver nok sværere og sværere at kunne synliggøre råvarernes kvalitet og sporbarhed. Hvis man som forbruger fx går op i at købe lokale råvarer eller gerne vil kende CO2-aftrykket for sin pizza – det kan man ikke gennemskue i en færdigret eller et takeaway-måltid. Det er en af ulemperne ved denne trend," siger Henning Otte Hansen.
Han påpeger derudover, at det også går ud over landmændene og muligvis også dyrevelfærden:
"Landmandens andel af indtægten for de endelige fødevarer bliver mindre, jo flere færdigretter, vi spiser. For selvom råvarerne bliver billigere og billigere at producere, bliver slutproduktet i det endelige led dyrere, fordi vejen fra jord til bord går omkring en masse forarbejdning, indpakning, transport og andet. De lange kæder giver også typisk et større spild af råvarer," siger Henning Otte Hansen og slutter:
"Samtidig står efterspørgslen på convenience food over for kravet om bedre dyrevelfærd. For det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet."
