Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kaldes tilbage fra hele landet - alkohol i alkoholfri drik

Forbrug

15/11/2022 08:51

J. Bøgen

Hæld den ud eller lever den tilbage til butikken!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Copenhagen Sparkling Tea Company ApS tilbagekalder alkoholfri mousserende vin, Sparkling Tea Blå 0 %. Der er nemlig konstateret gæring i nogle af flaskerne, og det betyder, at vinen, der ellers skulle være alkoholfri, faktisk indeholder netop alkohol.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Flaskerne har et nettoindhold på 75 centiliter og bedst før-dato d. 05.07.2024. Lotnummeret er 05.04.24, og EAN-stregkodenummeret er 5713814000016

Der er ikke oplyst nogen konkrete butikker, hvor vinen skulle være solgt. I stedet bliver det beskrevet som vin- og delikatessebutikker over hele landet.

Gæringen i flaskerne gør, at vinen får en afvigende lugt, og der kommer øget tryk i flaskerne. Derudover får den alkoholfri vin pludselig en alkoholprocent på 2,9.

Fødevarestyrelsen skriver videre, at gæringen gær vinen uegnet til at drikke. Desuden advarer de om, at der ikke kan udelukkes en sundhedsmæssig risiko ved at drikke det, hvis personer, der ikke tåler alkohol, alligevel får det indenbords.

Rådet fra styrelsen er, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.

Egentlig allergi overfor alkohol er relativt sjældent, men der er en del, der oplever at få allergiske reaktioner på nogle af de biprodukter, der er i alkoholiske drikke.

Ifølge Behandlingscenter Søby Park, der tilbyder behandling mod alkoholafhængighed, har nogle mennesker en genetisk mutation, så deres lever ikke kan nedbryde de skadelige biprodukter af alkohol hurtigt nok. Det vil give dem en allergisk reaktion på alkohol, som minder meget om den man oplever, hvis man forsøger at drikke alkohol mens man er på antabus. Det vil sige hjertebanken, hovedpine, svedeture, rødmen og udslæt.

Omtrent en fjerdel af alle asiater har denne genetiske mutation, så de ikke kan tåle alkohol. Fænomenet kendes derfor også som "Asian flush".

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.