Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kommer allerede i 2023 - snart får vi en europæisk MobilePay

Forbrug

08/05/2023 05:38

J. Bøgen

Det vil gøre det muligt at lave konto-til-konto-overførsler på tværs af landegrænser.

For ikke engang en måned siden fortalte daværende direktør i selskabet bag MobilePay, at man overvejer at indføre brugerbetaling for at kunne benytte sig af alle den populære apps muligheder.

Årsagen er, at det selskabet bag MobilePay kæmper med at få skabt en bæredygtig forretning, og firmaet kom således ud af 2022 med et dundrende underskud på hele 342 millioner kroner.

Men nu kan MobilePay blive ramt af en ny trussel, som i værste fald kan gå hårdt ud over betalingsappens fremtidig overlevelsesmuligheder.

For hvor MobilePay som udgangspunkt "kun" kan klare overførsler og betalinger til danske numre og butikker/webshops, så er der nu en europæisk pendant på vej - og noget tyder på, den bliver til gengængelig allerede i løbet af 2023.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Europæiske sværvægtere er klar

Det er initiativet European Payments Initiative (EPI), der arbejder på en slags europæisk version af MobilePay, og tirdag i sidste uge kunne EPI fortælle, at det har opkøbt to betalingsfirmaer og fået opbakning fra flere banker.

Indtil videre er der ikke nogen danske banker blandt de pengeinstitutter, der bakker op om initiativet, men europæiske sværvægtere som Deutsche Bank, Societe Generale, BNP Paribas og Credit Agricole har allerede meldt sig klar.

"Vi er ved at udvikle en ny, skalerbar platform til at imødekomme de moderne og udviklende betalingsbehov hos europæiske forbrugere og handlende på den bedst mulige måde med effektiv, avanceret teknologi," sagde Martina Weimert, administrerende direktør for EPI-selskabet ifølge Reuters.

EPI's ambitiøse mål om at skabe et europæisk alternativ til dominerende grænseoverskridende kortbetalingssystemer Visa og Mastercard skulle have været oppe at køre allerede i 2022, men kollapsede efter halvdelen af ​​dets medlemsbanker forlod det.

Efter at have nedjusteret ambitionsniveauet, så målet ikke længere var at udfordre Visa og Mastercard, fik piben en anden lyd, og nu virker det altså til, at betalingsmuligheden snart ser dagens lys.

Den digitale tegnebog, som altså vil være i stand til at lave konto-til-konto-betalinger på tværs af europæiske lande, bliver lanceret i Frankrig og Tyskland, inden året er omme, og i 2024 kommer der en bredere markedslancering.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.