Prisen på flybilletter er steget markant på få år. Foto: shutterstock
Prisen på flybilletter er steget markant på få år. Foto: shutterstock

Priserne på flybilletter går amok - 50 procent stigning indtil videre

Forbrug

16/06/2022 09:09

J. Bøgen

Hvis du har planer om at rejse mod varmere himmelstrøg denne sommer, må du indstille dig på at se en ordentlig luns af din saldo forsvinde, inden du overhovedet ankommer til feriestedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du synes, der er noget underligt ved flypriserne, når du bestiller din ferie i år, så er du ikke helt galt på den.

Ny tal fra Travelmarket viser nemlig, at prisen for at flyve oversøisk fra Københavns Lufthavn er steget med gennemsnitligt 50 procent i forhold til niveauet fra 2019.

Hvis du skal på ferie et sted i Europa, er stigningen "kun" på 32 procent i gennemsnit.

Det skriver TV2.

En blanding af flere årsager giver massive stigninger

Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker hos Sydbank, siger til TV2, at der sender prisen på flybilletter i vejret.

For det første har flyselskaberne simpelthen undervurderet, hvor ivrige danskerne er efter at komme uden for landets grænser.

Han forklarer, at mange flyselskaber har planlagt at flyve mindre denne sommer, end de gjorde før coronakrisen, og når rejselysten så er rigtig høj, og der ikke er nok sæder til alle, er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel: Så bliver de enkelte billetter simpelthen bare meget dyrere.

For det andet har de voldsomme priser på brændstof også en del at skulle have sagt. Det er ikke ligefrem billigt for flyselskaberne at fylde deres maskiner med brændstof, og den øgede udgift vil de have dækket.

Tredje årsag: Mangel på hænder

Oven i den voldsomme stigning i billetpriser, er der også blevet aflyst tusindvis af afgange over hele Europa denne sommer. SAS alene har for eksempel aflyst hele 4000 afgange fra juni til august.

Og det skyldes ifølge Jacob Pedersen, at selskaberne simpelthen ikke kan følge med, fordi de mangler personale.

"Der er for få hænder i forhold til det arbejde, der skal udføres. Og det gør altså, at flyselskaberne godt kan se, at det her bliver presset, og det tvinger dem til at aflyse afgange," siger han til TV2.

SAS står desuden i en historisk stor krise, hvor 1000 piloter har varslet strejke i løbet af sommeren.

Udskyd rejsen til efteråret

Jacob Pedersen har dog også gode nyheder til os: Han regner nemlig ikke med, at vi kommer til at se højere priser end dem, der kommer til at hærge denne sommer.

Når først rejselysten forsvinder, og danskernes opsparinger bliver udhulet af både udgifter og stigende inflation, vil billetpriserne finde et mere naturligt leje.

Desuden kan den varslede strejke fra SAS-piloter også komme til at spille kraftigt ind på sommerens rejseaktiviteter. For hvis strejken faktisk finder sted, vil omkring en tredjedel af alle fly, der skal lette fra København, blive plantet solidt på asfalten.

Og da alle andre selskaber i forvejen er helt og aldeles booket op, vil der ikke være nogen plan B for de rejsende, der bliver ramt af en eventuel strejke.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.