Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sender medarbejderne hjem - flere kommuner bruger skrappe midler for at spare energi

Forbrug

04/11/2022 09:05

J. Bøgen

Men energiregningen havner i stedet hos medarbejderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er sparetider i de danske kommuner.

Stigende priser på energi, både el og varme, presser budgetterne, og der er nødt til at ske noget, hvis pengene skal række.

Nu tager to kommuner, Fanø og Næstved, et radikalt skridt i kampen for at spare energi - de sender nemlig medarbejderne hjem for at arbejde hver fredag.

Det skriver DR.

På den måde kan kommunerne spare bunker af penge, når der ikke skal varmes mødelokaler, og lyset kan være slukket et helt døgn ekstra.

"Det er et forsøg på at vise rettidig omhu og ikke varme nogle store, dyre bygninger op for forholdsvis få medarbejdere, der er der om fredagen," siger Rie Perry, der er kommunaldirektør i Næstved Kommune, til DR.

Men en ting er, at kommunerne kan spare penge ved at sende medarbejderne hjem. Men computeren skal jo stadig være tændt, så der kan arbejdes, og det er alt andet lige svært at taste på et tastatur, hvis man har luffer på for at holde varmen.

For ved at sende medarbejderne hjem for at arbejde hver fredag, ender regningen for de stigende energipriser hos de ansatte.

En repræsentant for medarbejderne i Næstved Kommune fortæller til DR, at der er lavet beregninger, der viser, at det kan koste de ansatte seks til otte kroner ekstra på en formiddag med hjemmearbejde.

Men det har Næstved Kommune taget højde for. For selvom der allerede er mange medarbejdere, der benytter sig at hjemmearbejdsdage normalt, så er der ingen, der skal tvinges til at sidde derhjemme.

Derfor er der arrangeret opvarmede kontorpladser, hvor man kan komme ind for at arbejde.

Hjemmearbejdsdagene betyder imidlertid også, at det kan give udfordringer for de borgere, der skal i kontakt med Borgerservice. I Fanø Kommune har man for eksempel lukket for Borgerservice i dag, fredag, og fra fredag d. 18. november bliver medarbejderne på rådhuset også bedt om at arbejde hjemme.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.