Nytår.
For mange forbindes det med fest og fejring med sine venner eller nære, andre fokuserer måske mere på traditionerne, og endelig er der dem, der måske i lige så høj grad markerer, at årets dyreste måned er overstået.
Men når tømmermændene efter nytårsaften har lagt sig, bliver mange hurtigt ramt af en ny hovedpine, når de skal hente deres medicin for første gang i det nye år.
Meget af den receptpligtige medicin, vi køber i Danmark, er tilskudsberettiget, men systemet bag tilskuddene er lavet, så årets første køb af måske livsvigtig medicin kan blive en stor, økonomisk udfordring.
Sådan bliver tilskuddet udregnet
Dit personlige tilskudsår begynder fra den dag, du første gang køber din tilskudsberettigede medicin på apoteket. Derefter går tælleren så i gang og løbet et år frem. Det vil sige, at dit personlige tilskudsår altså godt kan f.eks. starte og slutte i maj.
De første 1045 kroner af købet får man ikke noget tilskud til.
Derefter begynder man imidlertid at få tilskud fra det offentlige til at købe det billigste produkt. Tilskuddet starter ved, at regionerne dækker 50 procent af regningen, og det tilskud stiger så trinvist, indtil man af egen lomme har betalt 4435 kr., som er loftet for egenbetaling.
Det svarer til, at man har købt medicin for godt 20.600 kroner.
Det betyder, at mange danskere har oplevet en meget lille udgift til medicin i slutningen af ens personlige tilskudsår, men når det nye tilskudsår begynder, starter man altså forfra med en stor egenbetaling de første måneder.
Og i en tid med buldrende inflation og stigende energipriser, kan det være en voldsom økonomisk udfordring.
Går det gratis for lavindkomstgrupper
Det ovenstående system betyder, at flere danskere må tage hjem fra apoteket uden deres medicin, fordi de simpelthen ikke kan få økonomien til at hænge sammen, når de pludselig skal lægge måske flere tusinde kroner på én gang.
Derfor efterlyser flere patientforeninger nu, at systemet bliver ændret - særligt fordi det ofte er lavindkomstgrupper, der har hårdt brug for medicinen, som ikke nødvendigvis har råd.
Til DR fortæller overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse, at uligheden i samfundet helt klart stiger lige nu på sundhedsområdet. Han foreslår i samme åndedrag at gøre receptpligtig medicin gratis for dem med lavest indkomst.
Nogenlunde samme toner lyder der fra Morten Freil, der direktør i Danske Patienter:
"De her prisstigninger rammer simpelthen nogle patienter hårdt, for de skal bruge penge på medicin og træning. Nogle risikerer at droppe helt ud af deres behandling," siger han til DR.
Formand for Danmarks Apotekerforening, Jesper Gulev, efterlyser en abonnementsordning, så udgifterne til medicin bliver jævnt fordelt over året. Han understreger, at det ikke gør medicinen billigere, men det gør, at man skal af med et mere overkommeligt beløb uanset tidspunkt.
