Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Slår både Netto og Rema1000 i priskrig: Her skal du handle ind til påsken

Forbrug

27/03/2024 09:25

Kathrine Frich

Hverken Rema1000, Netto eller Lidl kan følge med på tilbuddene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Supermarkedernes priskrig raser lige nu, og B.T. har for anden uge i streg fundet ud af, at en kæde bare smadrer alle de andre, når det kommer til priser på en hel række påskevarer.

Det skriver Nyheder24

Bilka, som er en del af Salling Group, har igen banket priserne helt i bund på alt fra cola og øl til rejer og snaps. Det ser ud til, at de virkelig har tænkt sig at eje påsken med de skarpeste tilbud.

2 butikker i toppen

Ifølge Niels Philip Kjeldsen fra B.T. er det bemærkelsesværdigt, at Bilka igen ligger i top:

"For anden uge træk er det en ret overrumplende præstation af én enkelt aktør på markedet."

Netto og Lidl deler i denne uge andenpladsen, hvilket betyder, at Salling Group har to kæder i top tre, men det er altså Bilka, der stjæler rampelyset.

Rema1000 har mistet pusten

Det ser ud til, at Salling Group har lagt en masterplan for at blæse konkurrenterne væk her op til påske, siger Niels Phillip Kjeldsen:

"Det er ret tydeligt, at Salling Group har besluttet sig for at lave nogle tilbudsaviser op til den her påske, hvor de mere eller mindre blæser konkurrenterne væk bredt set. De mener det her alvorligt."

Noget som også falder i øjnene er, at Rema 1000, som styrede showet til jul, ser ud til at have mistet pusten.

Så mens Bilka og resten af Salling Group's butikker tager en klar føring med deres påsketilbud, er der andre, der skal oppe sig en anelse, hvis de vil være konkurrencedygtige på pris op til påske.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.