Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Styrelse guider: Sådan spotter du en kopivare, når du shopper

Forbrug

10/07/2024 09:36

J. Bøgen

De kriminelle er blevet dygtigere, men der er stadig nogle ting, du kan holde øje med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På sommerferien i udlandet frister gadesælgere ofte med gode tilbud, og på lokale markeder bugner det med indbydende varer - lige fra tøj, ure og smykker til elektronik – og til billige priser. 

Men her kan der være risiko for at støde på kopivarer, og det kan være svært at spotte, om det ferieminde, du har udset dig, er ægte. Derudover kan kopivarer være både farlige og sundhedsskadelige:

”Handlen med kopivarer understøtter ofte organiserede kriminelle grupper, der også kan være involveret i andre former for alvorlig kriminalitet - fx handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse og tvangsarbejde. Desuden kan der være sundheds- og sikkerhedsmæssige farer forbundet med kopivarer. Elektronik som mobilopladere kan risikere at bryde i brand og falsk legetøj, tøj og kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer,” siger sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Barbara Suhr-Jessen

Fire gode råd

Er prisen mistænkelig lav?

Er tilbuddet for godt til at være sandt? Så er det højst sandsynligt også tilfældet.

Mange af os er skeptiske, når telefonsælgere vil sælge os en ny forsikring, men hvorfor stoler vi på en gadesælger på strandpromenaden? 

Tjek kvaliteten

De kriminelle bagmænd er blevet dygtigere til at snyde, så det kan være svært at skelne mellem ægte og falske produkter.

Et godt tip er at tjekke om kvaliteten er dårlig. Er der fx ujævne sømme i tekstiler og læder - eller lugter varen af lim, plastik eller kemikalier?

Undersøg emballagen

Tjek om emballage, tekst og billeder har dårlig kvalitet, eller om der er stavefejl eller manglende produktinformation.

Hvor bliver varen solgt? 

Er salgsstedet usædvanligt i forhold til varens image? Ligner butikken og ekspedienten en repræsentant for det pågældende mærke?

Mange producenter oplyser, hvem der forhandler originalprodukterne på deres hjemmeside. 
 
Du kan læse mere på jegvælgerægte.dk. Hjemmesiden drives af 11 myndigheder, som samarbejder tæt om at bekæmpe kopivarer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.