Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Træder i kraft d. 1. januar: Nu får 800.000 husstande mulighed for at spare en masse på strøm

Forbrug

18/12/2023 10:48

J. Bøgen

Det kan blive et ganske pænt beløb i løbet af et år!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Snart skriver vi 2024, og det betyder mere end bare en ændring af det sidste tal, når vi skal skrive datoer fremover.

Traditionen tro er der nemlig både nye love og nye koncepter, der bliver introduceret i forbindelse med årsskiftet, og en af de ændringer, der bliver sat i gang, giver 800.000 danske husstande mulighed for at spare på deres elregning.

Netselskabet N1, der leverer strøm til store dele af Jylland, indfører nemlig en ny tarifmodel, der skal motivere elforbrugere til at flytte strømforbruget til andre tidspunkter af døgnet - og motivationen er, at der er mange penge at spare.

Det fremgår af den informationsside, N1 har lavet omkring den nye tarifmodel.

Timetariffer

Tarifmodel 3.0 betyder helt konkret, at N1 opdeler deres tariffer i tre tidskategorier.

Hidtil har der kun været to forskellige døgntariffer for privatkunder, nemlig en almindelig pris det meste af døgnet, og en højere pris i ’kogespidsen’.

Med den nye tarifmodel inddeles døgnet nu i tre kategorier: ‘Lavlast’ fra kl. 00.00-06-00, ‘Højlast’ fra kl. 06.00-17.00 og igen fra 21.00-24.00 og ‘Spidslast’ fra kl. 17.00-21.00.

Tarifferne vil være lavest i lavlast, altså fra kl. 00 til 06. Fra kl. 6 til 17 vil tarifferne være højere, og de bliver dyrest i spidsbelastningstidsrummet mellem kl. 17 og 21.

Fra 21 og frem til midnat ryger tariffen ned på højlast-niveauet igen.

Sådan ser de nye vintertariffer ud

Nedenstående gælder for C-kunder, altså private elforbrugere.

Lavlast vinter - 11,01

Højlast vinter - 33,03

Spidslast vinter - 99,1

Du kan finde sommertarifferne på N1's hjemmeside.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.