Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Undgå stor ekstraregning på ferien: Her er Falcks 6 råd inden afrejse

Forbrug

03/07/2024 07:58

J. Bøgen

Inden man drager mod sydens sol, skal man huske, at en rejseforsikring almindeligvis kun dækker akut opstået sygdom under rejsen. Hvis man har været syg op til to måneder før afrejse, er det vigtigt at indhente en medicinsk forhåndsvurdering, så man ikke risikerer en stor ekstra regning på sin ferie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når ferieglade danskere tager på sommerferie, resulterer det hvert år i sygdom for tusindvis af uheldige danske turister, og det er desværre ikke alle, der er opmærksomme på, hvad de selv skal sikre inden afrejse, for at være dækket af deres rejseforsikring.

Skal man til udlandet i sommerferien skal man huske, at en rejseforsikring almindeligvis kun dækker sygdom og tilskadekomst, der er opstået akut under rejsen.

Den dækker derfor almindeligvis ikke, hvis du har brug for hjælp til en sygdom eller en skade, som du havde op til to måneder inden din ferie, for eksempel mellemørebetændelse, kroniske sygdomme som cancer, en brækket arm eller ændringer i eksisterende medicin.

Få en forhåndsgodkendelse

Hvis man ikke vil risikere selv at betale for de ekstra udgifter i forbindelse med forværring af en eksisterende sygdom, eller hvis man har behov for lægehjælp i forbindelse med en eksisterende sygdom, så skal man indhente en medicinsk forhåndsvurdering inden afrejse – også kaldet en forhåndsgodkendelse - hos sit forsikringsselskab.

“Sygdom og skader under ferien kommer altid ubelejligt, og hvis det så oven i ender med en ekstraregning, der kunne have været undgået, er det brandærgerligt. Selvom vores sygeplejersker laver rigtig mange forhåndsgodkendelser, så oplever vi desværre også, at en del danskere ikke er klar over, at de selv er ansvarlige for at få lavet en forhåndsgodkendelse, og først opdager det når de er afsted og får brug for hjælp” siger Sonja Karaoglan, som er direktør for global assistance i Falck

“Og det kan blive rigtig dyrt hvis et fly skal nødlande fordi man får et ildebefindende eller hvis man skal have en større akut operation i f.eks. USA" fortsætter Sonja Karaoglan.

Global Assistance hos Falck er nordens største rejse- og sikkerhedsassistanceleverandør, og har blandt andet et team med over 20 sygeplejersker, som sidder klar til at hjælpe forsikringsselskabernes kunder med at lave medicinske forhåndsgodkendelser før rejsen.

Igennem juni, juli og august forventer Falck at hjælpe 9.000 danskere med deres forhåndsgodkendelser, så danskerne kommer trygt gennem deres ferie.

6 gode råd fra Falck til dig, som snart rejser på sommerferie

  • Har du været syg indenfor to måneder før din rejse, er der lavet ændringer i din medicinering eller du er under udredning skal du huske at tage en medicinsk forhåndsvurderingstest hos dit forsikringsselskab. Den vurderer, hvordan du er dækket, hvis der opstår sygdom på din ferie.

  • Aftal en tid hos din læge i god tid inden afrejse, hvis du har symptomer på sygdom eller har brug for et sundhedstjek. Og sørg for at få alle anbefalede vaccinationer, især hvis du skal på rejser uden for Europa.

  • Tjek din rejseforsikring – har du tegnet afbestillingsforsikring i tilfælde af sygdom inden afrejse? Tjek også om din forsikring har nogen geografiske begrænsninger, f.eks. kun dækker indenfor Europa. Og er hele husstanden f.eks. omfattet af forsikringen?

  • Skal du på rejse til et EU-land eller Færøerne, Island, Norge, Schweiz og Storbritannien skal du huske at medbringe det blå sundhedskort og tjekke om det stadig er gældende.

  • cLav et rejseapotek, der inkluderer medicin til almindelige sygdomme og mindre skader, såsom smertestillende medicin, antihistaminer, termometer, håndkøbsmedicin mod dårlig mave, forbindinger osv.

  • Tag din receptpligtige medicin med i håndbagagen og få et Pillepas hos Apoteket, hvis du får sovemedicin, beroligende og stærk smertestillende medicin.

Om Global Assistance hos Falck

Global Assistance har et globalt netværk af +60.000 forskellige internationale hospitaler, læger, flyselskaber mv og håndterer over 200.000 sager om året. 

Det er skiturister eller ældre der dehydrerer på vandreture i Jordan, angsttilfælde på charterrejsen eller bjergbestigere, der aldrig nåede toppen – altså personer som har brug for akut behandling eller hjælp, når de er i udlandet. 

Global Assistance hos Falck har +600 medarbejdere og kunderne tæller de største nordiske forsikringsselskaber samt erhvervskunder, som har brug for rejse- og sikkerhedsassistance til deres medarbejdere. Så vi er til stede i verden, når der sker noget uforudset f.eks. hvis man bliver syg eller er i sikkerhedsrisiko. 

Global Assistance hos Falck hjælper kunder der rejser ud fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, USA og Indien. Og har udover de seks lande også servicekontorer i Tyrkiet, Spanien og Thailand, da det er destinationer, som mange skandinaver tager til.  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.