Kun tre af ti vågelamper klarede Sikkerhedsstyrelsens test. Foto: Shutterstock
Kun tre af ti vågelamper klarede Sikkerhedsstyrelsens test. Foto: Shutterstock

Vågelamper tilbagekaldt: Kun tre af ti levede op til sikkerhedskrav i test

Forbrug

13/06/2022 14:50

J. Bøgen

Sikkerhedsstyrelsen har testet ti vågelamper på det danske marked, og resultaterne var mildest talt en slem omgang.

Små vågelamper på børneværelset kan give børn tryghed gennem den mørke nat, men de selvsamme lamper kan blive til enhver forældres værste mareridt, hvis de ikke er sikre. I værste tilfælde kan der være risiko for elektrisk stød, og at lampen bryder i brand.

Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret ti vågelamper fra det danske marked for at sikre, at produkterne lever op til sikkerhedsstandarderne og var mærket korrekt.

Spoiler alert: Lamperne klarede sig ikke godt.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelse og salgsstop

Faktisk viste testen, at kun tre af de ti vågelamper klarede sig igennem uden anmærkninger. Yderligere tre lamper fik en opadvendt tommelfinger, efter producenterne havde iværksat tiltag for at udbedre fejlene.

Men fire af lamperne havde reelle overtrædelser, og i to tilfælde var problemerne så markante, at en af lamperne nu bliver tilbagekaldt, og en anden bliver udsat for et salgsstop.

"Produkter, der er til for at give børn tryghed gennem natten, må bestemt ikke have risiko for at bryde i brand.  Ingen produkter må være farlige for dem, der bruger dem. Særligt ikke dem vi har på børneværelset," siger Kirstine Gottlieb, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Æbleformet lampe kan blive til brændende helvede

Tilbagekaldelsen drejer sig om en æbleformet vågelampe. En fejl på produktet medfører høj risiko for brand. Testen viste blandt andet problemer med sikkerhedsafstanden mellem de elførende dele, og dermed risiko for kortslutning og risiko for brand.

Desuden er vågelampens afbryderdel mærket til 25 volt, hvilket ikke stemmer overens med de 230 volt spænding, der er i de danske stikkontakter. Tilsammen udgør fejlene en øget risiko for brand på børneværelset.

En anden vågelampe blev også sat til salgsstop da der under visse omstændigheder er risiko for elektrisk stød ved berøring.

"Der blev fundet nogle alvorlige fejl på et par produkter, der nu bliver fjernet fra markedet. For de resterende produkter med mindre fejl, har vi forlangt, at fejlene bliver bragt i orden," siger Kirstine Gottlieb, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Du kan finde vågelamperne fra testen på hjemmesiden produkter.dk.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.