Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vidste du det? Dette var Netto de første i verden til at gøre

Forbrug

04/09/2023 13:04

J. Bøgen

Det blev introduceret i slutningen af sidste år.

Kølediske, varmepumper, lys i mange timer af døgnet. Dagligvarebutikker kan ikke rigtig undgå at bruge rigtig meget strøm, for at stå til rådighed for danskernes indkøbslyst.

En ting er, at det blev ekstraordinært dyrt for dagligvarebutikkerne med de vanvittige energipriser, vi blev udsat for i 2022, men en anden ting er, at det ikke ligefrem kan betegnes som klimavenligt.

Det har Salling Group imidlertid lavet om på. De har nemlig indført et tiltag i 500 Netto-butikker, som de, efter eget udsagn, faktisk er de første i verden til at gøre.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Helt konkret bliver de flere hundrede butikker koblet til det, der hedder Flex Platformen. Det er et system, der balancerer energiforbruget i de elektriske anlæg med produktionen af grøn strøm.

I første omgang afgør Salling Group selv, hvor, hvornår, hver meget og hvor længe, der kan skrues op og ned for el-forbruget i butikkerne, så det ikke kommer til at påvirke hverken kunder eller varer.

Og det hele styres af kunstig intelligens.

Stort potentiale

Erhvervsbygninger indeholder typisk elektriske anlæg som ventilation, varme, køl, frys etc. - der i alt står for 40 procent af det samlede energiforbrug. Omkring 30 procent af dette forbrug regnes for at være fleksibelt.

Da bygninger holder på varme og kulde et stykke tid, kan eksempelvis et ventilationsanlæg stoppes ellers startes i takt med, at vinden blæser – uden at påvirke funktionalitet eller være til gene for brugerne i bygningerne.

Dén fleksibilitet byder Salling Group nu ind med på Flex Platformen. Til gengæld modtager de betaling for at stå stand-by, som et kraftværk gør det i dag. Yderligere får de betaling, hvis deres fleksibilitet rent faktisk bliver aktiveret i takt med, at Danmark har brug for det.  

Konkret har pilotprojektet vist, at ventilationsanlægget uden problemer kan slukkes 15 minutter ad gangen op til fire gange dagligt, og Salling Group har set så stort et potentiale i energibesparelsen, at koncernen har valgt at stille samtlige danske Netto-butikker til rådighed for indsatsen.

"Gennem Flex Platformen hjælper vi vores kunder med at bidrage til Danmarks klimamål og spare på energiforbruget. Da vi hverken skal bygge nyt eller etablere dyre installationer, er der samtidig kort tilbagebetalingstid for investeringen."

"Nu håber vi, at nyheden her kan inspirere andre store bygningsejere, for jo flere bygninger, vi kobler på Platformen, des mere el-fleksibilitet kan vi tilbyde i markedet og jo hurtigere når Danmark klimamålene,” udtalelte Christian Ahn Albertsen, associeret partner for bæredygtige løsninger i IBM Consulting, Danmark, i forbindelse med, at platformen blev introduceret.

Københavns Kommune er allerede i gang med at koble henved 100 bygninger på Flex Platformen. Ligeledes har ATP og Københavns Lufthavne testet og godkendt løsningen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.