YouSee hæver priserne ved årsskiftet. Foto: Shutterstock
YouSee hæver priserne ved årsskiftet. Foto: Shutterstock

YouSee hæver priserne - 1 million danskere bliver ramt

Forbrug

12/09/2022 13:38

J. Bøgen

De rammer ved årsskiftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

YouSee hæver priserne ved årsskiftet.

Kunderne hos Danmarks største udbyder af TV-pakker kan dermed se frem til at skulle af med 20-40 kroner ekstra hver måned fra d. 1. januar 2023.

Det skriver YouSee i en pressemeddelelse.

"Jeg tror, alle danskere har kunnet mærke, at alting er blevet dyrere. Vi er derfor meget opmærksomme på, at det er udfordrende tider for vores kunder. Derfor arbejder vi som ansvarlig operatør på at finde den rette balance mellem at drive holdbar virksomhed og have et forsvarligt prisniveau over for vores kunder," siger Christian Morgan, CEO for YouSee.

Omkostninger til tv-rettigheder stiger fortsat

YouSee oplever fortsat store prisstigninger på indholdsrettigheder. Ikke mindst sportsrettigheder til særligt Premier League, Champions League og slutrunder stiger markant.

"Øgede omkostninger gør desværre prisstigninger nødvendige. Vi hæver ikke priserne for at øge indtjeningen fra vores kunder. Vi hæver priserne på vores tv-pakker, fordi omkostningerne til tv-rettigheder og særligt sportsrettigheder stiger så voldsomt. Det er vi nødt til at reagere på. I en tid hvor vi desuden er ramt af inflation og stigende energipriser bliver vi nødt til at sende dele af den samlede regning videre", forklarer Christian Morgan

Rammer også mobil- og bredbåndskunder

Nogle af YouSees mobil- og bredbåndsabonnementer (DSL) vil blive prisjusteret med 10 kr. pr. 1. januar for at dække øgede omkostninger til YouSees netværksleverandør.

"Vi justerer prisen som reaktion på de prisforhøjelser, vi har modtaget fra vores netværksleverandør. Også her har vi forsøgt at holde prisen i ro på så mange abonnementer som muligt i en tid med høj inflation og generelt stigende omkostninger," udtaler Christian Morgan.

Alle berørte kunder vil få individuel besked om ændrede priser via brev eller e-mail i løbet af oktober og november.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.