Sundhedsstrukturkommissionen har anbefalet, at sundhedsvæsenet finder måder at styrke det nære sundhedsvæsen på, så hospitalerne forbeholdes de mest syge patienter.
For eksempel foreslår kommissionen, at flere ydelser flyttes fra at blive leveret fysisk på hospitalet til i højere grad at møde borgerne, hvor de er.
Forskere fra Aalborg Universitet leder et stort projekt, der netop viser, hvordan digitalisering kan skabe et mere effektivt og patientnært sundhedsvæsen.
Professor i digital sundhed, Birthe Dinesen, har i samarbejde med borgere, pårørende, sundhedsprofessionelle og kolleger udviklet et telerehabiliteringsprogram, der gør det muligt for patienter med atrieflimren at håndtere deres sygdom hjemmefra.
Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer eller forkammerflimmer, er en af de mest almindelige hjertekarsygdomme. I Danmark lever mere end 130.000 mennesker med sygdommen, og hvert år bliver over 20.000 nye tilfælde diagnosticeret.
Projektet foregår som et lodtrækningsforsøg, hvor over 160 patienter fra Viborg, Skive og Silkeborg deltager. Patienterne får udleveret en digital vægt og et blodtryksapparat. Dernæst får de en aktivitetstracker, en søvnmåler og en lille device, hvor de med to fingerspidser kan måle deres hjerterytme.
Patienten kan se alle værdierne på Hjerteportalen.dk, hvor sundhedsprofessionelle også står til rådighed. Derudover har deltagerne modtaget undervisning på lokale sundhedscentre.
Patienter og pårørende føler sig trygge
For patienter og deres nærmeste er hjerteflimren ofte forbundet med angst og utryghed, hvilket begrænser livskvaliteten. Derfor glæder det Birthe Dinesen, at de foreløbige resultater viser, at undervisningen og den direkte adgang til hjælp har gjort en forskel:
"Vi kan se, at patienternes oplevelse af tryghed forbedres, når de får mere viden og bedre indblik i, hvorfor kroppen reagerer, som den gør, og pårørende føler sig også mere trygge Samtidig sparer vi mange ressourcer ved at sikre, at patienterne er velbehandlede i eget hjem. Den digitale tilgang betyder også, at patienterne kan deltage uden f.eks. at skulle tage fri fra arbejde," siger Birthe Dinesen.
Hjertesygdomme giver ofte depression
Som med alle andre sygdomme er behandling helt afgørende for patienter med atrieflimren. Ny forskning fra Aalborg Universitet viser imidlertid, at vi skal tage sygdommen mere alvorligt, end vi måske har gjort tidligere. Risikoen for at få alvorlige følgesygdomme er høj, og flere patienter får hjertesvigt end tidligere antaget:
"Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for, at vi både sikrer den rette behandling for at undgå komplikationer og indlæggelser, men også hjælper patienterne med at føle sig trygge, så de ikke får angst og depression. Det er desværre ofte en følgesvend til alle former for hjertesygdomme. Mit håb er, at vi med digitale værktøjer både kan styrke patienterne i hjælp til selvhjælp og spare ressourcer i sundhedsvæsenet," siger Birthe Dinesen.
Patient: Det giver ro i maven
En af de patienter, der har deltaget i projektet, er tidligere sygeplejerske Lone Kolbæk fra Viborg. Hun fik konstateret atrieflimren i 2021 og har været meget glad for at lære mere om sin sygdom:
"Det har givet mig en stor tryghed at vide, at jeg bliver holdt øje med, og at jeg altid har kunnet række ud, hvis jeg har været nervøs for mit helbred. Hvis jeg har mærket noget uvant, har jeg hurtigt fået svar, fordi hospitalet kan gå ind og se mine tal med det samme. Det giver ro i maven," siger Lone Kolbæk, der fortæller, at hun føler sig heldig ved at have været med i projektet:
"Og det har i hvert fald medvirket til, at jeg ikke er rendt nogen på dørene."
Forskningsprojektet følges af et internationalt forskerhold, og de foreløbige resultater er netop blevet præsenteret på en konference i Japan. Alle endelige resultater foreligger i slutningen af 2025.
Om atrieflimren
Er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse.
Symptomer på atrieflimren er bl.a. åndenød, hjertebanken, brystsmerter.
Der er en overdødelighed forbundet med at have sygdommen – en patient med atrieflimren mister i gennemsnit to år af forventet levetid, sammenlignet med dem, der ikke har diagnosen.
I Danmark lever flere end 130.000 med en diagnose. Hvert år bliver der diagnosticeret flere end 20.000.
Læs mere her i artiklen: Flere danskere får alvorlig hjertesygdom
