Omtrent 58 millioner mennesker lever med kronisk infektion forårsaget af hepatitis C-virussen, og som hvert år koster cirka 300.000 mennesker livet.
Indtil videre har behandling ikke været i stand til globalt at reducere forekomsten af hepatitis C, og derfor leder forskere efter en vaccine. Men det har været småt med succes, fordi man ikke har kendt strukturen af det proteinkompleks, virussen bruger til at inficere vores kroppe.
Det ændrer sig nu med nyt studie fra et tværfagligt forskerhold fra Københavns Universitet.
”Som de første nogensinde viser vi, hvordan proteinkomplekset på overfladen af hepatitis C-virussen ser ud. Proteinkomplekset bruger virussen til at hæfte sig fast på cellerne i vores krop,” fortæller lektor Jannick Prentø.
”Når vi ved, hvordan proteinkomplekset ser ud, kan vi designe vaccinekandidater, der kan stoppe virussen i at inficere os,” siger postdoc Elias Augestad.
Proteinkomplekset gør at virussen kan binde sig til vores celler. I for eksempel coronavirus er der tale om et såkaldt spikeprotein med de karakteristiske pigge. For hepatitis C virus er funktionen den samme, selvom formen er en helt anden.
Åbner for vaccineudvikling
Studiet er et slags blueprint for HCV-vaccineudvikling. Med den nye viden i hænderne er håbet, at forskere for eksempel kan udvikle en vaccine, der får vores immunforsvar til at producere antistoffer der binder effektivt til overfladen af hepatitis C-virussen og derved uskadeliggør den.
”Vi har ikke kunne opdage det før, fordi det er utrolig besværligt at udtrykke og ’oprense’ proteinkomplekset. Det skyldes den måde, det er sat sammen på, som gør lige præcis disse proteiner i hepatitis C-virussens overflade ekstremt skrøbelige. Man vidste ikke præcis, hvad man havde med at gøre, og forsøg på at genskabe dem i laboratoriet gjorde, at de faldt fra hinanden, før man kunne nå at studere dem,” fortæller lektor Jannick Prentø.
”Men det lykkedes os at finde ud af, præcis hvordan de er sat sammen, og ud fra det var vi i stand til at genskabe dette her proteinkompleks uden for cellen, så vi nøje kunne studere det,” fortæller lektor Pontus Gourdon.
Vigtigt KU-samarbejde
Resultatet, der er udkommet i Nature, er et samarbejde mellem to forskellige institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Jannick Prentø fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Hvidovre Hospital satte gang i projektet med postdoc Elias Augestad. Til at starte med var det primært de to der arbejdede med det udfordrende projekt, men så gik Jannick Prentø på jagt efter en kollega fra Københavns Universitet, som havde den nødvendige ekspertise i strukturbestemmelse af såkaldte transmembran-proteiner – et højt specialiseret fagfelt, som var nøglen til at forstå, hvordan man kan stoppe hepatitis C-virussen i at sprede sig i kroppen.
Han fandt Pontus Gourdon fra Biomedicinsk Institut, gruppeleder i fagområdet Molecular Cardiology and Membrane Proteins, og hans kollega Kaituo Wang.
