Statens Serum Institut (SSI) har i samarbejde med et internationalt forskerhold, analyseret næsten 69.000 blodprøver fra nyfødte børn.
Studiet viser, at komponenter i vores medfødte immunforsvar, der påvirker vores risiko for at få blandt andet skizofreni, kan måles allerede ved fødslen.
Det medfødte immunsystem (komplementsystemet) består af en række forskellige proteiner, og det er disse proteiner, der kan være med til at sige noget om risikoen for at udvikle psykiske sygdomme på et meget tidligt tidspunkt.
”I studiet finder vi ud af, at hvis man som kvinde har meget af proteinet komplement C3 få dage efter fødslen, er det forbundet med lavere risiko for at udvikle skizofreni senere i livet. Det er et markant fund, at man så tidligt kan få indsigt i risikoen for psykisk sygdom," siger Nis Borbye-Lorenzen, der er specialkonsulent og forsker i afdeling for medfødte sygdomme på SSI.
Studiet bekræfter også tidligere forskning, der viser, at jo flere genkopier du har, der koder for proteinet komplement C4A, jo højere er risikoen for at udvikle skizofreni.
Sådan hænger det sammen
Genetiske varianter, der er koblet til højt niveau af proteinet C4, er koblet til øget risiko for udvikling af tarmsygdommen Crohn’s sygdom senere i livet, men omvendt en lavere risiko for andre sygdomme som lupus, multipel sclerose, leddegigt og type-1 diabetes.
”Vores fund støtter den hypotese, at komplementsystemet er indblandet i autoimmune og psykiatriske sygdomme, og påskønner yderligere forskning i mekanismerne bag dette. Desuden ser vi over 50 koblinger til andre steder i vores arvemateriale, der har betydning for mængden af C3 og C4 i vores blod. Disse fund giver ligeledes anledning til yderligere forskningsstudier," siger Nis Borbye-Lorenzen.
Det internationale forskerhold bag fundene, som udover forskere fra SSI, inkluderer forskere fra Australien og fra Aarhus- og Københavns Universiteter og Universitets Hospitaler, har sammenholdt proteinmålinger med forsøgsdeltagernes arvemateriale i det hidtil største forskningsprojekt i verden.
Projektet har foruden de ovenstående fund i relation til psykisk og autoimmun sygdom også skabt vigtig basisviden for fremtidig forskning.
Studiet kan læses i sin helhed i Cell Genomics.
