Den ligner lidt en buttet teddybjørn og er et af verdens mindste flercellede dyr med en længde på lige omkring en halv millimeter. Men under det vamsede ydre gemmer der sig en hårdnakket overlever, som findes de mest ekstreme steder på kloden lige fra Himalaya til de dybeste have.
Bjørnedyret kan nemlig tåle at blive frosset ned i flydende helium til minus 273 °C og total udtørring uden at tage skade. Derudover tåler den ekstreme niveauer af radioaktiv stråling og lufttomme steder som rummet.
Bjørnedyret findes også i Danmark på noget mere almindelige steder såsom i jord, mosklumper og i tagrender. Men for første gang har forskere fra Biologisk Institut, Globe Institute og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet undersøgt, hvor stor artsrigdommen af de særegne dyr er på tværs af Danmark. Ved hjælp af den særlige miljø DNA-metode – også kaldet eDNA (environmental DNA), som kan spore DNA fra alle levende organismer i jord, vand og i luften har forskerne undersøgt DNA sekvenser udvundet fra jordprøver fra hele Danmark og resultatet er: Det vrimler med bjørnedyr.
”Vi kender ikke det totale antal arter af Bjørnedyr i Danmark, men i vores undersøgelse har vi nu fundet 96 unikke bjørnedyrs DNA sekvenser – kun 13 af disse er kendte arter - og der er formentlig endnu flere, så diversiteten af dem er kæmpestor,” fortæller lektor Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut, som er ekspert inden for de specielle dyr.
Sidst undersøgt i 1972
Det er velkendt, at bjørnedyr eller tardigrader findes overalt i verden lige fra ørkenlandskaber til de arktiske egne. Men vi ved dog langt mindre om, hvordan de forskellige arter fordeler sig lokalt, og hvor mange arter, der egentlig er.
Sidst artsrigdommen af bjørnedyr blev undersøgt i Danmark var nemlig helt tilbage i 1972, hvor man ikke havde adgang til de DNA-metoder og computere, som forskerne har i dag.
I det nye studie, som er udgivet i dag, har forskerne analyseret DNA sekvenser fra 130 jordprøver indsamlet fra forskellige regioner af Danmark. Og her kan de se, at langt de fleste af prøverne indeholder DNA fra de mikroskopiske bjørnedyr.
”Bjørnedyr, som lever på landjorden, trives bedst i ekstreme miljøer, hvor de f.eks. udsættes for udtørring, men de findes også i fugtige jorde og åbenbart har de det særligt godt på Lolland i naturområderne omkring Skelsnæs, Fuglse Mose og Musse Mose, viser vores resultater,” siger Nadja Møbjerg.
Bjørnedyret er tæt beslægtet med leddyrene, som eksempelvis insekter og krebsdyr hører under. Men faktisk er der forsat uenighed blandt forskere om præcis, hvor i Dyreriget bjørnedyrerne hører til.
Går i dvale op til 30 år
Hemmeligheden bag bjørnedyrets fantastiske evne til at overleve i de fleste miljøer skal findes i en særlig dvaletilstand, kaldet kryptobiose, som dyret kan tænde og slukke for efter behov. Og det gør det lille dyr, hvis det udsættes for f.eks. udtørring eller nedkøling. Forskere har observeret bjørnedyr vågne op og formere sig efter 30-årige dvaleperioder og et enkelt studie har vist at bjørnedyr, der har ligget i dvale i hele 120 år kunne bevæge sig dog uden efterfølgende at kunne formere sig.
”Når der er vand, er de aktive, formerer sig og spiser. Men så snart vandet fordamper, stopper de med at leve og lukker ned for livsprocesserne og lader sig tørre ud. Og så ligger de der og venter på, at vandet kommer tilbage,” forklarer Nadja Møbjerg.
Den unikke evne til at overleve ved hjælp af sin dvaletilstand har derfor også gjort bjørnedyret til genstand for stor interesse for videnskabsfolk inden for bl.a. biomedicin og rumforskning.
”Det har jo nærmest sci-fi-agtige perspektiver, hvis vi kunne overføre nogle af bjørnedyrenes evner til at ligge i dvale til mennesker eller andre organismer. Derfor bliver der forsket intenst i, hvordan deres dvale fungerer helt ned på molekyleniveau,” slutter Nadja Møbjerg.
