Der kan være mange årsager til, at man er glemsom.
Hvad end det er mærkedage, små aftaler, møder eller noget helt fjerde, kan det imidlertid give store problemer, hvis der er noget, man har svedt ud - og endnu værre kan det være tegn på, at der kan være noget galt, hvis glemsomheden bliver værre.
Dårlige hukommelse er nemlig et symptom på begyndende demens, stress og depression, men også fysiske lidelser som stofskiftesygdomme kan være forbundet med glemsomhed.
En af de ting, man imidlertid kan forsøge sig med for at gøre sin hukommelse bedre, er at få forbedre sin nattesøvn. Det behøver nemlig ikke være et tegn på en mere alvorlig sygdom, hvis vi går og glemmer ting - det kan i stedet være et spørgsmål om, at vi ikke får sovet nok eller for den sags skyld godt nok.
Faktisk tyder resultaterne af ny forskning på, at en meget simpel ændring af dit søvnmønster kan have positive effekter på både årvågenhed og hukommelse.
Lad os se på, hvad forskerne fandt ud af.
Effekten af komplet mørke
Et forskerhold, der spænder over universiteter i USA, Skotland og Italien, skrev i det månedlige peer-reviewede tidsskrift Sleep, og fortalte resultaterne af to eksperimenter, de udførte med 122 forsøgspersoner.
Det første eksperiment gik ud på at få voksne deltagere mellem 18 og 35 til at sove med masker i en uge, føre søvndagbøger og deltage i en række laboratorietests i slutningen af ugen. De deltog derefter i en anden uge - denne gang uden masker, men med lignende søvndagbøger og slutningen af ugen i laboratorietests.
Kort sagt havde deltagere, der bar masker, bedre episodisk hukommelse og årvågenhed, når de tog test, der målte ordforening, årvågenhed og vedvarende opmærksomhed, end når de sov uden masker.
Til det andet eksperiment indvilligede 33 deltagere i at sove i to nætter med en øjenmaske, og derefter yderligere to nætter iført en maske med udskårede øjenhuller, som var beregnet til at kontrollere for enhver komfort eller ubehag, der måtte opstå som følge af at have en maske på til at begynde med. Deltagernes søvnstadier blev også sporet ved brug af en lysmåler og EKG-bånd.
Kort sagt, selvom de ikke rapporterede, at de følte sig mindre trætte eller mere forfriskede efter at have båret masker, klarede de sig bedre i tests.
Forskerne formoder, at dette kan være resultatet af, at deltagere bruger mere tid i dybere søvnfaser, mens de bærer masker, fordi det omgivende lys er blokeret.
Så noget tyder altså på, at komplet mørke spiller en afgørende rolle i, om vi får en ordentlig nats søvn, uanset hvor længe vi ligger i sengen.
Om der så er forskel på, om man sover med en maske, eller om man har effektive mørklægningsgardiner, må vi vente med at se, til forskerne har lavet nye forsøg.
