Med tidens gang bryder vores krops reparationssystemer ned; grimme fejl ophobes i vores DNA og proteiner, stofskiftet begynder at stamme, og celler holder op med at dele sig.
Vi er alle på en glidebane med retning mod graven, men forskning i orme, fluer, mus og aber viser, at der ikke er noget uundgåeligt ved, hvor hurtigt vi glider. Kost- og livsstilsændringer - og måske anti-aging medicin - kan bremse aldring og øge vores levetid med sunde år.
En ny opdagelse tyder på, at et protein i hjernen kan være en kontakt til at kontrollere inflammation og dermed en lang række symptomer på aldring. Hvis videnskabsmænd kan finde ud af, hvordan man sikkert målretter det mod mennesker, kan det bremse aldringsprocessen.
Et protein i hjernen kan være en kontakt til at kontrollere inflammation og en lang række symptomer på aldring.
Den betændte hjerne
En lovende teknik til at bekæmpe aldring er at reducere inflammation. Mange alderdomssygdomme er forbundet med kronisk inflammation på lavt niveau i hjernen, organer, led og kredsløbssystemet - nogle gange kaldet "betændelse".
Betændelse i en del af hjernen kaldet den ventromediale hypothalamus, eller VMH, ser ud til at spille en særlig vigtig rolle i at fremme aldring i hele kroppen. Det kan skyldes, at VMH har en lang række funktioner, herunder kontrol af appetit, kropstemperatur og glukosemetabolisme.
For første gang har forskning i mus opdaget, at et protein i VMH-celler fungerer som en bremsepedal for at reducere betændelse og bremse aldringstempoet.
Høje niveauer af proteinet, kaldet Menin, beskyttede musene mod tyndere hud, faldende knoglemasse og svigtende hukommelse, mens lave niveauer fremskyndede aldring. Dette kan skyldes, at Menin er et "stilladsprotein", som regulerer aktiviteten af flere enzymer og gener involveret i inflammation og stofskifte.
"Vi spekulerer i, at faldet i Menin-ekspression i hypothalamus med alderen kan være en af de drivende faktorer for aldring, og Menin kan være nøgleproteinet, der forbinder de genetiske, inflammatoriske og metaboliske faktorer ved aldring," forklarede lederforsker Lige Leng fra Institut for Neurovidenskab ved Xiamen Universitet i Kina..
Sådan gjorde forskerne
I det nye studie konstaterede forskerne, at koncentrationen af Menin i nerver inden for VMH-området i hjernen også faldt i låsetrin med stigende alder.
For at udforske yderligere, skabte de "betinget knockout"-mus, som gjorde det muligt for dem at slukke for det gen, der laver Menin i VMH, mens de holder det tændt alle andre steder i kroppen.
Da de slukkede for Menin-produktion i VMH hos midaldrende mus, førte dette til flere tegn på for tidlig aldring. For eksempel, sammenlignet med kontroldyr, havde disse mus mere inflammation, reduceret knoglemasse og tyndere hud. De klarede sig også dårligere på kognitive tests og havde en kortere levetid.
Omvendt, da forskerne genoprettede Menin-produktionen i VMH hos gamle mus, reducerede dette ikke kun inflammation, men forbedrede også deres indlæring og hukommelse, hudtykkelse og knoglemasse. Disse dyr levede også længere.
Forbedringerne korrelerede med et boost i koncentrationen af D-serin i deres hippocampus, en hjerneregion, der er afgørende for indlæring og hukommelse.
Da forskerne gav ældre mus supplerende D-serin i 3 uger, så tilskuddet ud til at vende noget af deres kognitive tilbagegang, selvom andre tegn på aldring var upåvirket.
Det er værd at bemærke, at aldring involverer en opbygning af "ældende celler" - celler, der er holdt op med at dele sig og formere sig - og samtidig en nedbrydning af kroppens evne til at rydde dem væk. Sigende nok, ældende celler udskiller molekyler, der fremmer kronisk inflammation.
Hvad betyder det for os?
På den positive side er der rigeligt med beviser fra undersøgelser af orme, frugtfluer, gnavere og aber for, at alvorlig begrænsning af kalorieindtaget - uden at spare på essentielle næringsstoffer - kan bekæmpe aldersrelateret sygdom og forlænge levetiden hos disse dyr ved at revitalisere kroppens reparationssystemer.
Desværre, for mennesker, forårsager alvorlig kaloriebegrænsning bivirkninger, såsom evig sult, mangel på energi og nedsat libido. Et nyligt forsøg viste dog, at mere moderate reduktioner i kalorieindtaget kan give nogle forbedringer i tegn på aldring uden så mange af disse ulemper.
Periodiseret faste og tidsbegrænset madindtag har også til formål at reproducere fordelene ved kaloriebegrænsning, især vægttab. Men det er stadig uvist, om sådanne diæter er sikre og effektive på lang sigt.
Lægemidler som rapamycin, metformin og resveratrol, der efterligner nogle af de metaboliske virkninger af kaloriebegrænsning, ligner lovende kandidater til at reducere aldersrelateret sygdom og forlænge levetiden. Deres langsigtede sikkerhed og virkning for ellers raske mennesker mangler dog at blive fastslået.
Slukkende betændelse synes at være fællesnævneren bag effektiviteten af kaloriebegrænsende og anti-aldringsmedicin.
For dem med en modvilje mod strenge diæter og ubeviste anti-aging medicin, er der dog enklere måder at bekæmpe betændelse på, såsom træning. Forskning tyder på, at spise mindre mættet fedt og mere flerumættet fedt også kan minimere kronisk betændelse i hypothalamus.
Kilde: Freethink
