Du har sikkert hørt om dopamin. Stoffet, der er bedre kendt som ’lykkehormonet’.
Det er det, der bliver påvirket i hjernen, når man tager euforiserende stoffer som kokain. Normalt kan et protein i hjernen, dopamintransporteren (DAT), hjælpe med at regulere dopaminniveauet, så vores hjerner ikke hele tiden tror, at alt vi oplever, er en nydelse.
Men kokain kan blokere for hjernens evne til at regulere dopaminsignalet, og indtil nu har forskere ikke vidst, hvad der sker i de forskellige transportere i hjernen, når man tager kokain. Det laver et nyt studie fra Københavns Universitet nu om på.
”Vi har fundet ud af, hvordan kokain binder til dopamintransporteren, som er et protein, der sørger for at regulere dopaminniveauet i hjernen. Vi har gjort det ved at løse strukturen af dopamintransporteren, så vi - helt på det molekylære plan - kan se hvordan det bliver blokeret af kokain,” siger ph.d.-studerende Jeppe Cederholm Nielsen, der er en af forskerne bag studiet.
Når kokain blokerer for evnen til at regulere dopamin, så betyder det, at alt, hvad man foretager sig, virker fedt, forklarer forskerne. Kokain får ikke hjernen til at udskille mere dopamin, men det bliver bare ikke fjernet igen, som det normalt ville, hvis man ikke havde taget kokain.
”Når vi oplever noget dejligt, så er det fordi den frisatte dopamin i vores hjerne giver os en belønning. Dopamintransporterens funktion er at stoppe belønningen ved at fjerne dopamin,” siger Claus Løland, der er professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Han uddyber:
”Når kokain blokerer for dopamintransporteren, så vil dopamin blive ved med at give belønning i hjernen, også selvom det vi oplever, ikke i sig selv er særlig dejligt. Så kan man ikke finde ud af, hvad der var det dejlige, og så vil alle inputs virke fede, uanset hvad det er. Man kan sige at kokain snyder, så man får en form for kemisk hjernevask.”
Verdens kraftigste mikroskop giver svar
For at forstå, hvad der egentlig sker, når man tager kokain, har forskerne analyseret dopamintransporteren, der er et meget lille protein. Så lille, at et normalt mikroskop ikke ville opfange dem.
”Vi har brugt verdens kraftigste mikroskop til at se, hvordan atomerne er organiseret i forhold til hinanden i dopamintransporteren. Og vi kan se, hvordan kokain binder, og altså blokerer for den her funktion. Det er ret vigtig viden for at forstå, hvordan man kan gøre noget, så kokain ikke længere virker,” siger Jeppe Cederholm Nielsen og tilføjer:
”Proteinerne er så små, at de ligger under grænsen for, hvad man normalt kan se med et mikroskop, også med dette meget kraftige mikroskop. Men vi har brugt nogle tricks, så vi har kunnet gøre det alligevel.”
Vil finde behandling for misbrug
I dag findes der ingen medicinsk behandling, hvis man har et misbrug af det meget afhængighedsskabende stof, og det er forskernes mål på den helt lange bane at finde ud af, hvordan man kan hjælpe mennesker ud af misbruget.
”Den helt store drøm er at finde en medicinsk behandling mod kokainmisbrug. Hvis man kigger på misbrugsproblemet i dag, så er det generelle misbrug faldende, men for kokain er det stigende. Og det er et af de mest vanedannende stoffer, som bliver billigere og billigere,” siger Claus Løland.
Hvis forskerne tænker helt stort, så håber de, at de med den nye forståelse af dopamintransporterens funktion, at de kan blive klogere på afhængighed i det hele taget.
”Måske kan vi arbejde med afhængighed overfor mange andre ting og ikke bare kokain. For eksempel spilafhængighed eller afhængighed af andre stoffer, der også skyldes den her frisættelse af dopamin i hjernen,” siger Claus Løland og tilføjer:
”Hvis man kunne finde et eller andet, der kunne hjælpe mod afhængighed generelt, så ville det jo på sigt kunne hjælpe rigtig mange mennesker.”
