Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hvad er PFAS egentlig? Få svarene her

Forskning og videnskab

14/06/2024 08:18

J. Bøgen

De såkaldte evighedskemikalier har fyldt i den politiske debat længe.

Mandag breakede en historie, som har skabt stort postyr.

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet fandt i 2023 nemlig de frygtede PFAS i økologiske æggeblommer, og forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at kilden til PFAS-forureningen sandsynligvis skal findes i, at mange ægproducenter blander fiskemel i deres hønsefoder.

Men hvad er PFAS egentlig, og hvorfor er myndighederne gået i selvsving over, at det er blevet fundet i både æg og vandprøver i løbet af den seneste tid?

Få svarene herunder.

Hvad er PFAS?

PFAS (perfluoroalkylstoffer) består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.

Perfluorerede kemikalier findes på verdensplan i miljøet, i fødevarer og i blodet hos mennesker og i modermælk. De er alle til stede meget længe i miljøet på grund af deres høje styrke af kulstof-fluorbindingen (C-F bindingen), og de ophober sig især i fugle og pattedyr.

PFAS har været brugt lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.

PFAS flourstoffer er uhyre stabile og svært nedbrydelige stoffer. De kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden.

Men stofferne er uønskede i miljøet, og deres helbredseffekter skaber bekymring.

Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark.

Hvad er så PFOS?

PFOS er et stof i gruppen af PFAS’er.

I 2021 blev der fundet høje koncentrationer af PFOS i spildevand fra Korsør Renseanlæg. Forureningen med PFOS stammer fra den lokale brandskole, der brugte brandslukningsskum indeholdende PFOS.

Forureningen har betydet, at borgere er blevet udsat for PFOS, da medlemmerne i en lokal kogræsserforening har spist kød fra kvæg, der har græsset på arialet, og brandfolk i deres arbejde har været udsat for PFOS.

Regioner, Forsvaret og Miljøministeriet har kortlagt 181 steder i landet, hvor der er eller har været brandøvelsespladser. Her er der risiko for, at der kan have været brugt brandslukningsskum, der har indeholdt PFOS.

Desuden bliver drikkevandet undersøgt på alle landets vandværker. Målet er at få kortlagt, hvor der er sket af forurening med det fluorholdige stof, og hvor stort omfanget er.

Myndigheders ansvar ved forurening med PFAS

Sundhedsstyrelsen deler ansvaret for at håndtere forurening med PFAS med flere myndigheder.

Kommuner og regioner

Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS-stoffer samt for at opspore forureningskilden og indhente relevant rådgivning fra andre myndigheder.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og i overfladevand samt overvåger renseanlægs udledning af PFAS.

Læs mere om PFAS-forurening hos Miljøstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen overvåger kemiske forureninger i fødevarer, herunder fluorerede forbindelser. I tilfælde af en konkret oplysning om forurening af jord eller vand, der anvendes til fx afgræsning af kvæg, gennemfører Fødevarestyrelsen analyser af kød for at afgøre indhold af PFAS. Det er også Fødevarestyrelsen, der sanktionerer markedsføring og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugere.

Læs om fluorstoffer (PFAS) i fødevarer hos Fødevarestyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed er myndighed på området, når det gælder om vejledning af kommuner i områder, hvor der er fundet PFAS i miljøet.

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være udsat for høje mængder PFAS og udarbejder vejledning om, hvilke eventuelle undersøgelser og behandlinger det anbefales at tilbyde borgere, der har været udsat for høje mængder for PFAS.

Er det farligt?

PFAS mistænkes for at kunne føre til en række problemer for menneskekroppen.

Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have.

Forskere går ud fra, at stort set alle mennesker i dag har fluorstoffer i kroppen. Det gælder også helt nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.

Hvad så, hvis jeg har indtaget PFAS?

Hvis mennesker får PFAS i kroppen, er stofferne ikke lige til at slippe af med igen. Det kan tage flere år for mennesker at halvere deres indhold af PFAS i kroppen.

For kvæg tager det nogle måneder. Kvæg kan således ikke bare afgiftes ved at græsse en måned på en mark, ​som ikke er forurenet. ​​

Det afgørende er, at du ikke har et højt indtag af PFAS igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid.

Helt generelt skal der ikke være PFAS i fødevarer. EU har foreslået grænseværdier for PFAS i visse animalske fødevarer (fisk, kød og æg).​

Kilde: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen & Forbrugerrådet Tænk

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.