Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Så mange dage varer den perfekte ferie ifølge videnskaben

Forskning og videnskab

12/12/2024 15:30

J. Bøgen

Det er mindre, end mange nok går og tror.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nok ikke den, der ikke elsker at holde ferie.

Desværre er sommerferieperioden for de fleste ved at være slut, og dagligdagen er så småt ved at have indtruffet igen.

Ferie er ikke kun en tiltrængt pause fra arbejdet, men en vigtig faktor for både fysisk og mental restitution.

Spørgsmålet om den ideelle ferielængde har været genstand for flere undersøgelser, hvilket nu har kastet et konkret resultat af sig.

Som Shakespeare engang sagde det: "Hvis vi brugte hele året på ferie, ville det være lige så udmattende at have det sjovt som at arbejde"

Ferien er altså en relativ størrelse, og forskningen peger på, at den optimale varighed af en ferie, hvor man virkelig opnår maksimal afkobling, er omkring otte dage.

Det skriver det franske medie Ouest-France.

En undersøgelse fra 2012 ved universitetet i Nijmegen viste, at velværet for de fleste topper på den ottende feriedag, men efter den ellevte dag begynder den positive effekt at aftage, og træthed eller endda kedsomhed kan sætte ind.

Handler ikke kun om længden

Ifølge arbejdspsykolog Bénédicte Pichard handler den perfekte ferie dog ikke kun om længde, men snarere om kvaliteten af oplevelserne.

For at opnå den nødvendige mentale pause fra arbejdet anbefaler hun, at man bruger ferien på aktiviteter, der virkelig adskiller sig fra hverdagen.

Det er vigtigt at undgå aktiviteter, der fastholder én i arbejdsrelaterede tankemønstre, som eksempelvis at tjekke e-mails eller planlægge arbejdsmæssige opgaver.

Mange eksperter foreslår desuden, at man spreder sine ferier ud over året i stedet for at tage én lang ferie om året.

Det hjælper med at undgå ophobning af træthed, som kan blive vanskelig at komme sig over, hvis man venter for længe med at tage fri.

Kortere, hyppige ferier kan give bedre restitution og hjælpe med at holde stressniveauet nede, samtidig med at de giver en regelmæssig pause fra arbejdsrutinen.

Endelig er det vigtigt at planlægge hjemkomsten fra ferie på en måde, der tillader en gradvis overgang tilbage til arbejdet. En langsom tilpasning kan hjælpe med at genfinde rytmen og undgå det pludselige skifte, der ofte kan føles overvældende.

Det handler om at finde en balance, der både lader hjernen slappe af og forbereder den på at genoptage arbejdet med fornyet energi.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.